Derfor du IKKE skal stresse over hans porno
Du kan lige så godt få det at vide med det samme:
Din kæreste ser porno.
Træt af kærestens porno? Her er din sikre orgasme!
Også selv om han elsker dig og elsker jeres sexliv, finder han tid til at tage en lille pause, hvor han slapper af med en hurtig omgang spænding og onani foran skærmen.
Hans pornoforbrug har ofte intet med dig at gøre.
Det forklarer den danske parterapeut og klinisk sexolog Michael Loua fra elskeriet.dk.
Meget porno
Som verdens største sexundersøgelse, Sexus, blandt 60.000 danskere viser, ser mænd en hel del porno:
Blandt de helt unge mellem 15 og 24 ser mere end 78 procent porno mindst en gang om ugen. For de de lidt ældre mellem 25 og 34 er det 77 procent, og blandt de 35 til 44-årige ser 68 procent porno mindst en gang ugentligt.
Ufarlig porno
- Trods mange forsøg på dokumentation har jeg endnu ikke set videnskabelige undersøgelser, der viser, at porno er skadeligt, siger Loua til SE og HØR.
- Nogle mennesker ser på monstertrucks og får et kick ud af det, nogle ser reality-tv og får et kick af det, andre ser tyske analblondiner, der deepthroater, og får et kick ud af det, siger Loua og gør dermed opmærksom på, at der ikke i sig selv er noget galt med at se porno.
Pornostjernens chokerende melding: Så mange sexpartnere har jeg haft
Tilgengæld er der meget skam forbundet med porno:
- Porno er koblet til skam. De behov og fantasier, der søges dækkede, er forbundet med skam. Porno udstiller en længsel efter noget bestemt eller efter en stemning. På den positive side inviterer porno til at omfavne skammen og få den ud af mørket, siger sexologen.
På sinful.dk finder du landets bedste sexlegetøj
Jalousi
Hvordan skal man så som kvinde tackle det, at man har opdaget kærestens tilsyneladende voldsomme pornohistorik?
- Historikken på pornhub kan vi enten blive forskrækkede over eller tænke, ‘nådada, sikke en livlig fantasi!’ Jeg hælder til det sidste. Søgehistorikken er jo en slags udtryk for, hvem du er for tiden. Det kan vi omfavne eller benægte, siger Loua.
- På samme vis må man også tage kvindens jalousi alvorligt. Det er jo svært og ubehageligt at være jaloux. Det skal der også være plads til. Det giver ikke mening, at det kun er den skamfulde pornosurfer, der skal køre free style. Jalousien skal også rummes. Den er skrøbelig.
Forskning: Porno booster kvinders sexliv
- Hvis man tager sit forhold alvorligt og tager hinanden alvorligt, så er både pornokiggeriet og jalousien jo reel. Det findes. Hvis jalousien får lov til at udvikle sig, så bliver vi mistænkelige og mærkelige og begynder at overvåge og kontrollere. Opgaven for ethvert forhold må være at skabe et klima, hvor vi kan være som dem, vi er.
Verdens mest populære pornostjerne: Her er min favoritstilling
Plads
Derfor kan man prøve at gå ind i samtalen med åbent sind, mener Loua:
- Man kan sige: ‘OK, du kigger på analblondiner, så hvem er du for tiden? Hvordan får vi plads til din porno i forholdet, og til min frygt for at blive afvist, så du kan være der, og så jeg kan være der, og så vi eventuelt kan udvikle os sammen?'
- Hvis en heteromand ser på bøsseporno, og det opdages af fruen, kan hun naturligvis godt få et chok. Alle hendes alarmklokker går i gang, og hun forudser sin egen udstødelse og forladthed. Det handler om hende. Men både bøssepornoen og hendes frygt burde også kunne rummes som farver på paletten. Det, som foregår i relationen, ER relationen!
Her er toppen af porno-poppen
Råd
Så dit råd er, at hun faktisk spørger ind til hans pornoforbrug på en ikke-dømmende måde?
- Ja, hvis de har et samtaleklima, som kan håndtere den slags følsomhed. Hun vil støde ind i hans skamfuldhed, og det kræver altså en vis modenhed at rumme det. Eller at de har et forhold, som kan rumme den jalousi, som skammen og den skjulte porno aktiverer.
- Hun skal være ualmindeligt god til at sætte sig selv på pause for at kunne rumme hans skam og hans vanskeligheder med at møde sig selv - og der skal ikke siges ret mange ord forkert, førend han lukker ned. Og han må tilsvarende anerkende, at hans skjulte liv udløser jalousi og frygten for at blive skubbet bort.
Frækt legetøj booster jeres sexliv
Begge har det svært
Loua stiller problemet op således: Den ene har skam - fordi ellers ville pornoforbruget ikke være hemmeligt - og den anden har jalousi. Så står den 1-1. Begge står med noget, som er svært.
- Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det støder bare sammen. De må beslutte, om forholdet skal baseres på skam og jalousi og alt det svære, som opstår i mørket, eller om de vil arbejde for en større rummelighed for hinanden. De må forhandle om, hvad må der være i forholdet - fx porno - og hvad der ikke må være i forholdet.
Derfor skal du se porno med din partner
- Beklager - der er ingen quick-fixes. Vi bruger jo et helt liv og en eller flere partnere på at få skabt et sted, hvor vi kan holde ud at være. Det er ikke let, og de færreste har lært det hjemmefra. Vi skal lære det selv - eller få hjælp hos en, der er kan se mønstrene og med den svære kommunikation, siger parterapeut og klinisk sexolog Michael Loua fra elskeriet.dk.
For meget porno
Michael Loua påpeger, at porno er en kraftig stimulans, en adspredelse, som kan tage tiden fra andre ting:
- Så hvis vi bruger meget tid på porno, er der ting, vi ikke får gjort, og det kan være bekymrende. Opvasken sejler, regningerne betales ikke (når det er helt galt), og her er der nok en bekymrende adfærd. Men fokus ikke skal være på porno - det er bare en stimulans blandt mange - men på behovet for at komme væk fra virkeligheden. Altså hvorfor har han behov flugt?