Er mænd mere primitive? Se hvad sexologen siger
Som sexolog skriver jeg indimellem om kvinder kontra mænd, altså om de to køn som forskellige grupper. Det gør jeg vel vidende, at der er lige så stor variation inden for det enkelte køn som imellem de to – og selv om feminister af og til bliver sure på mig. De fleste mennesker synes dog at mene, at der er stor forskel på mænd og kvinder i forhold til sex. Det er der, ja. I forhold til roller, normer og forventninger. Men derudover? Not so much, vil jeg mene.
Pornoficeret
Jeg møder med jævne mellemrum kvinder, både helt unge og gifte og singler, som brokker sig over mænds ringe elskovsevner. Nogle fyre har set så meget porno, at de tror, sex skal være ligesådan i virkeligheden – andre er bare fantasiløse og uempatiske. Men guess what: Det er ikke kun kvinder, der bliver skuffede i de seksuelle møder. Selvfølgelig er der nogle primitive mandlige elskere derude.
Læs også: Derfor synes nogle mænd, det er frækt at sende pikbilleder
Faktum er imidlertid, at mænds seksualitet i bund og grund er lige så raffineret som kvinders. Der er ingen følelser, kvinder har, som en mand ikke kan have. Mændenes krop er lige så sensitiv som vores. Mænd vil også begæres, varmes op og kæles for. Mænd, der dater, føler sig også af og til misforstået seksuelt, og sågar pornoficeret. Og ikke mindst er mange mænd trætte af at blive bedømt på deres piks præstationer.
Tag nu min ven, lad os kalde ham Torben. Torben fortæller mig, at han har han mødt flere kvinder, der tror, at manden er tilfreds, så længe han får en udløsning: ”Når bare man rykker lidt i tuben, og der kommer klister ud – så er han glad, for nu har han jo fået sin orgasme,” som han sagde. Nu er det bare sådan med Torben, at han godt kan lide kærlig og langsom sex. Han har også lært sig at adskille udløsning og orgasme, så han kan knalde i timevis. Men mange af de kvinder, han møder, opdager det aldrig, fordi de er opsat på at bevise deres eget værd ved at få ham til at komme, når først tøjet kommer af. Dén automatiserede opførsel er for Torben dybt uinspirerende.
Tre små spørgsmål kan afgøre, om du sammen med den rigtige mand. Tag lyntesten her
God sex er ikke tre ryk og en aflevering
Vi voksne kvinder, vi tror, vi véd, hvordan en mand vil ha’ det – og nogle gange gør vi, nogle gange tager vi fejl. Så, begge køn: Ingen vej uden om at improvisere. Det er sårbart, gu er det så, for det er altid nemmere med en køreplan. Men fantastisk sex er aldrig – heller ikke for mænd – tre ryk og en aflevering. Hvis du som kvinde er endt i en rutine, hvor sex i forholdet er mere effektivt, end det er lidenskabeligt, og du tænker, at det er han glad for, så tænk om igen. Oddsene er, at han også drømmer om noget andet. Han har i hvert fald potentialet til det. Uanset om du er ude at møde nye mænd eller har en fast derhjemme, har jeg et lille forslag: Glem, at haner en han, og behandl og rør ham, som du selv gerne vil røres. Så skal du bare se.
Læs mere om sex og kærlighed på Femina.dk
[node:aller-related-content]