Fordele og ulemper ved at være bollevenner
Fra Tidens Kvinder
Kan det mon lade sig gøre at mikse sex og venskab?
Ødelægger det kemien, eller er en god ven, som man også knalder med, det nye sort? Vi stiller skarpt på fordelene og ulemperne ved at være bollevenner.
Bollevenner, go eller no go?
Knaldevenner, bollevenner eller på engelsk “friends with benefits” er ganske enkelt gode venner, der har sex uden forpligtelser og følelser. Men er det nu også muligt at slippe af sted med i virkeligheden, kan man have en ligeværdig relation, der giver plads til venskabets intimitet samtidig med sex, men uden parforholdets udfordringer? Tit virker det at være bollevenner enkelt i starten. Nogle gange udvikler den ene part bare varme følelser, som den anden ikke har, så det fører til sårethed og ballade. Men er du godt klædt på til opgaven, kan du selv gøre dit til, at legen ikke ender dér.
Gør legen med din bolleven ekstra fræk
Læs med herunder og få fordelene og ulemperne ved at være bollevenner, og læs samtidig hvad sexolog, Sara Skaarups, mening er om fænomenet.
3 gode grunde til at være bollevenner
Du føler dig tryg
Hvis du har et behov og har lyst til sex, men ikke er til at hive en fremmed hjem, så er det godt at have en bolleven. I kender hinanden, kan li’ hinanden og stoler på hinanden.
Øvelse gør mester
At være bollevenner giver jer muligheden for, at teste nye ting som man ikke nødvendigvis ville gøre med en fast partner i begyndelsen af et forhold. Din ven eller veninde kender allerede dine mindre flatterende sider, så her gør det ikke så meget at blive flov eller pinlig berørt - det kan man bare grine af efterfølgende.
Det er nemt
Hvis det hele er gået rigtigt godt første gang, I var sammen under dynen, er det på ingen måde forkert eller akavet at gøre det igen. Der behøver ikke at være en mærkelig “hvem sender først en sms”, for I har jo reglerne i orden. Og han er blot en sms fra dig.
Har du ikke en bolleven, så er en vibrator altid en ven i nøden
3 grunde til ikke at være bollevenner
En ven er en ven
For nogle vil det være fuldstændig urealistisk at have sex med en god ven. For en ven er jo altså en ven. Lige så snart du krydser grænsen, vil jeres venskab aldrig være det samme. Husk det!
Du kan miste ham
Der er risiko for, at du mister din ven efter en nat sammen. Efter I har været intime, er forholdet sjældent helt lige så ukompliceret som før. Det kan ofte være akavet at komme videre derfra, og nogle gange går det ikke, og så går venskabet af og til af fløjten på knaldets bekostning.
Du ser nye sider af ham
Han kan være den sødeste, den mest hjælpsomme og omsorgsfulde, som ven. Men efter at have besøgt hans seng et par gange kan der dukke helt andre sider op hos ham, som måske slet ikke er lige så rare. Så er du advaret!
5 spørgsmål om bollevenner til sexolog Sara Skaarup
Hvor udbredt er det at være bollevenner i dag?
- Det er min opfattelse, at det bliver mere udbredt at have bollevenner. Men sex mellem venner er ikke noget, alle taler højt om. Nok fordi det er sådan lidt en grænseagtig ting: Man ER venner, menopfører sig som kærester, lige dér i hvert fald.
Jeg tror, at de fleste har prøvet at have om ikke samleje med, så dog nusse og kysse på en, der faktisk ellers “bare” var en virkelig god ven. Tit sker det, når vi er bragt lidt ud af balance: Knuset bliver til kys, der bliver til mere. Det sker ofte i fuldskab eller i et trøstescenarie, hvor alle følelser sidder uden på tøjet, og vi virkelig mærker, at vi er nære.
Er det overhovedet sundt for venskabet at bryde den grænse ved at blive bollevenner?
– Ikke nødvendigvis. Nogle venskaber bliver aldrig det samme igen. Så snart det seksuelle aspekt har meldt sin ankomst i et venskab, er det for mange svært at vende tilbage til den originale status som bare værende venner. Det er ikke til at sige, hvordan det at være bollevenner vil påvirke jeres venskaber. Nogle går uden problemer tilbage til venskabet, fordi det med sex nu er afprøvet. Andre bibeholder det fleksible venskab med sex hist og her - her er der ingen klar grænse. Men de fleste vil altså opleve, at deres venskab er forandret. Spørgsmålet om, om I skal gentage nummeret, kan let komme til at hænge i luften.
[node:aller-related-content]
Hvorfor kan det være spændende være bollevenner?
– Vi er allerede klar over, at vi passer godt sammen på flere måder. En ven har set det værste og bedste af os, og kender os. Måske har vi nusset, krammet og set hinanden uden tøj på et platonisk plan - og måske er der opbygget en nysgerrighed omkring hinanden. At finde ud af hvordan den andens krop er i et seksuelt møde, kan være pirrende, og det føles ikke så fjernt et skridt at tage, fordi man allerede har trygheden.
Har du et par gode råd, hvis man skal videre som venner efter at have været bollevenner?
– Sæt ord på, så oplevelsen ikke skal farve hele jeres forhold.Det er nødvendigt at afstemme jeres forventninger. Var det bare noget der skulle prøves en enkelt gang, og skal i fortsætte som venner? eller er der potentiale for jer i et rigtigt parforhold? Det skal ikke nødvendigvis være en lang diskussion, men bare sørg for at få det vendt efter i har været sammen. Det er fedt, hvis I kan grine lidt og veksle nogle positive, kærlige ord om oplevelsen. Husk stadig at være en god ven og pas på hinanden, ligesom før I endte i sengen sammen.