Holder du regnskab i dit parforhold?
Af Sara Skaarup, Femina
eminas sexolog Sara Skaarup ser nærmere på regnskab i parforhold
Hvis jeg klarer vasketøjet, har du ansvar for haven. Jeg tager til fitness mandag, du tager til roning onsdag. At være samboende med den, man elsker, er ikke lutter lagkage, men også en masse pligter, der skal varetages i en til tider træt og travl hverdag. De fleste af os stræber efter en ligelig fordeling: Fritiden, pligterne, pengene og så videre – det, den ene må og får, får den anden også.
[node:aller-related-content]
Lige vilkår er essentielt for et ligeværdigt forhold. Der er dog også en bagside ved at være meget optaget af, at alt går fair til, og det er, at man nogle gange kan se sig blind på, at det faktisk ikke altid tjener begge parter at dele alting lige ned gennem midten. Retfærdighed er med andre ord ikke nødvendigvis noget, man bliver lykkelig af. Grunden er den simple, at det ikke er det samme, vi behøver for at være lykkelige. Vi er jo forskellige. Var du og din kæreste ens, havde der højst sandsynligt ikke været grundlag for et parforhold, for mellem to ens parter er det svært at skabe både spænding og udvikling.
GØR HAM GLAD MED LÆKKERT LINGERI
LÆS OGSÅ: 4 fif til dit parforhold
Balance er ikke lig med symmetri
Hvis man måler og vejer alt, hvad den anden gerne vil, før man kan give sit samtykke, er man endt i et millimeterdemokrati. Men hvad er egentlig gevinsten ved at insistere på, at han tager opvasken hver anden dag, hvis du faktisk godt kan lide det? Og bliver det partout dårligt, at du gerne vil ud tre aftener om ugen, og at din partner højst kommer af sted én aften, hvis han er langt mere hjemmemenneske, end du er?
At holde regnskab og fokusere på, at alt skal gå retfærdigt til, kan ende med, at begge parter føler sig fastlåst og klemt. Balance må der til, men balance er noget andet end total symmetri. Modsætningen til et millimeterdemokrati er at skabe mest muligt rum for begge. Det kræver et perspektivskifte, hvis man er endt i ”noget for noget”-fælden. Lettere sagt end gjort, måske – og samtidig såre enkelt: Metoden er simpelthen at spørge sig selv: Hvad kan jeg give?, i stedet for: Hvad kan jeg få?
LÆS OGSÅ: Sexologen: Nej, vi er ikke alle lige smukke, og det er sgu da fint nok!
Det smitter
Kærlighed er at løfte hinanden op! At styrke hinanden i at udvikle sig og blive til alt det gode, hver især har potentiale for. At lade den anden opleve det, han eller hun ønsker sig og vokser af. Også selv om det indebærer venner, interesser og andet, du ikke selv kan se fidusen i.
Det interessante er, at når den ene part begynder at leve efter den nye devise, så smitter det som regel. Måske kan vi lære af det meget gamle ægtepar, der engang blev spurgt, hvad der var hemmeligheden bag deres blomstrende kærlighed. Manden svarede: Hver morgen spørger jeg mig selv: Hvordan kan jeg støtte min elskede i dag?