Hun er for fræk til TV
I morges talte morgenprogrammets værter ellers om, hvor stor bulen skal være i mænds badebukser for at det ser godt ud.
Men en fræk sangerinde i g-strengs-trusser blev alligevel for meget for de bly violer på TV2. Derfor har de takket nej til at have Maria Donna (tidligere Bjørnson) i studiet for at synge sin nyeste single Millionaire.
Maria Donna til releasefesten for hendes nye single Millionaire (Foto: Claus Poulsen)
- Jeg ville gerne ind at synge mit nye nummer, Millionnaire, hos dem, men jeg fik at vide, at "det ikke lige var deres stil", siger Maria Donna til Her og Nu.
Læs også: Alt om penissagen
Det er faldet brunetten for brystet, for kanalen har ikke tidligere haft nogen problemer med at have hende på skærmen - især da penisskandalen med manden Michael Bjønson i hovedrollen rullede i de danske medier.
- De kunne godt bruge mig, da Michael og jeg var i krise, og vi valgte at sige ja til at fortælle om det hos dem. Men nu er jeg åbenbart ikke velkommen, lyder det fra Maria Donna.