Det frække4. februar 2017

Jeg er kvinde, før jeg er menneske

Få mere af 'livets sovs'
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/ketti-bueno-ferrer.jpg
 Skrevet af: Helle Hartz - Foto: Privat, PR, Sille Arendt

Ketti Bueno Ferrer, stifteren af Salsavida og Havana på Amager, lærer kvinder at være kvindelige. Efter at have på boet på Cuba og danset salsa i flere år, indså Ketti, at der er noget, vi danskere mangler. Nemlig mere nydelse, sansning, erotik og leg. Det, hun kalder “livets sovs”. Og det har hun sat sig for at lære os. Hør hendes historie her og bliv inspireret til mere “sovs”.

Mand møder kvinde

Salsaen er et udtryk for det ypperste møde mellem en mand og en kvinde – mellem kvindeligheden og maskuliniteten. En leg, en lokken. Den dér berøring, når man glider ind i armene på en mand, og han lægger sine arme på din lænd, og du vugger blødt med dine hofter. Man kan mærke, man bliver holdt, forklarer Ketti Bueno Ferrer med strålende øjne og fortsætter:

– Som kvindelig leder var jeg vant til at gebærde mig i et maskulint miljø, og mit kropssprog var også derefter. Jeg trak røven ind under mig. Havde hønserøv i bogstaveligste forstand og sørgede for, at min D-skål ikke fyldte særlig meget, for jeg skulle i hvert fald ikke beskyldes for at have flirtet mig til noget.

Det var blot én blandt mange ting, Ketti oplevede, da hun bosatte sig på Cuba efter at være “brændt ud” herhjemme. Og hun vendte hjem med en fantastisk mission: At lære danske kvinder at (gen)finde deres kvindelighed og sensualitet.

SPAR OP TIL 70 PROCENT PÅ SEXLEGETØJ

Sensuelle Cuba

I mange år havde Ketti et lederjob inden for teaterverdenen. Der var fuld skrue på, hun bankede en teaterskole op, underviste og holdt foredrag. Men hun blev træt af det. Brændte ud. Det var kun, når der var salsaundervisning på skolen, at hun livede op. Når hun sneg sig ind i salen med de sprøde, sensuelle toner, og nogen gange var så heldig at få en dans. Her kunne hun mærke sin puls, sit hjerte og sin krop. Efter at have danset salsa nogle år, indså hun, at hun skulle noget mere med den dans og den kultur, der lå bag dansen. At der var noget, hun skulle lære.

Så i 1998 kvittede hun sit job og tog til Cuba. På helt bar bund og uden at kunne sproget. Hun landede i Havana og var på den ene side utrolig tiltrukket af den måde, de levede på, men også fnysende forarget. Fordi cubanerne brugte deres krop og seksualitet så åbenlyst. Hun oplevede en urkraft, voldsom og vulgær, som hun både var tiltrukket og frastødt af.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/ketti-bueno-ferrer-billede.jpg
 Skrevet af: Helle Hartz - Foto: Privat, PR, Sille Arendt

Syndens hule

Kettis kropsholdning var stiv og lukket. Det morede de cubanske kvinder. De kaldte hende “den flade, grimme røv”, og klappede hende bagi ved enhver lejlighed. Hun oplevede til gengæld, hvordan de bar deres krop med stolthed, uanset om de havde deller, strækmærker, ar og hængebryster. Hvordan de fremhævede deres former og gik meget let klædt. De fortalte hende at før revolutionen blev Cuba kaldt “Syndens hule”, fordi det var her folk valfartede til for at lære om seksualitet.

– Jeg ændrede mig efter et par måneder. Jeg begyndte at “gå med” kvinderne. Gøre, hvad de gjorde. De kom bare ind under huden på mig. Og jeg fik en forståelse af, at jeg er kvinde, før jeg er menneske, siger Ketti. Og mændene har stor respekt for kvinderne – netop fordi de er sådan. Kvinder er noget, de skal passe på. Kvinderne er helgener – gudinder, der består af saft, liderlighed, blod, sved, tårer, sanselighed og krop. De elsker alt, hvad der er sanseligt og nydelsesbetinget – tobak, kærlighed, sprut og sex.

Vi kvinder skal turde mærke sårbarheden
Ketti Bueno Ferrer

FÅ BEDRE SEX HER

Slip nu kontrollen

Tilbage i Danmark startede Ketti sin egen virksomhed, Salsavida, for at se, om der var kvinder og mænd, der havde brug for det, som hun selv havde savnet. For at lære danskerne – og specielt kvinderne – at komme mere i kontakt med deres krop og følelser. Det gjorde hun med en ny bevidsthed og et livskodeks, der lød: “Jeg nægter nogensinde igen at gemme min seksualitet og kvindelighed og alle mine kropslige kompetencer”. For det mener hun i allerhøjeste grad, de danske kvinder gør. For de har svært ved at slippe kontrollen og bare “go with the flow”, som man gør på Cuba. Og hvor det virker!

Det sværeste for mig ved at være i Danmark var, at jeg pakkede min seksualitet så langt væk hele tiden, at jeg kunne ikke vække den til live. Fordi jeg havde brugt så meget energi på at lukke den sammen. Og min seksualitet hang så meget sammen med min lyst – min evne til at mærke mig selv, at jeg kunne agere i et rum med andre mennesker.

Med lukkede øjne og halvdøv

Det var som om jeg gik igennem livet med lukkede øjne og halvdøv. Det var dét, jeg ville ændre. I starten følte hun sig ikke særlig populær. Hun måtte bruge al sin autoritet og sige: “Nu skal I simpelthen tie stille og begynde at agere med jeres kropslige kompetencer.” Men efter et stykke tid begyndte interessen at stige, og kvinderne strømmede til. Medierne begyndte at interessere sig for hendes virksomhed, og hun udgav bogen En kvindes guide til at nyde livet, der fik gode anmeldelser.

I dag afholder hun workshops, dansekurser, træningsforløb til erhvervskvinder og specielle kvindesaloner, hvor kvinder mødes og snakker kvindelighed, køn, krop og erotik.

– Når vi vælger det kvindelige og mandlige fra, vælger vi også hinanden fra. Og jeg er rystet over den kæmpe singlekultur, der er i Danmark. Jeg oplever det hver dag på min salsaskole, hvor jeg møder de skønneste mennesker, og jeg tænker: “Hvorfor pokker er du single?” Ketti mener, det er fordi, kvinderne i dag er blevet så stærke, at de helt har glemt at bruge deres kvindelige, feminine sider.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/ketti.jpg
 Skrevet af: Helle Hartz - Foto: Privat, PR, Sille Arendt

Kvinden er blevet jæger

Jagten og legen er blevet væk. Kvinder er blevet jægere, og mænd er blevet byttet. Og mænd bliver intimiderede af det. Kvinder skal lære at være mere modtagelige for at aktivere mændene. At slappe af, slippe kontrollen og “spille lidt” på de kvindelige dyder.

– Vi skal være dronninger, og han skal være konge. Men vi er nødt til at give ham den kongestatus, for ellers bliver han arbejdsløs. Hvis ikke han kan være udfarende og dominerende i sin adfærd og vise, at han er klippen, og hun er havet, har han ingen funktion. Og i salsaen kan de dansende lege og afprøve rollerne. Ketti forklarer:

– Mænd går ind og danser og viser hele deres kraft og beskyttelsestrang og evne til at “tage” en kvinde. Blandt andet ved at lægge hænderne på hendes lænd. Som en beskyttelse. Man bliver holdt, til man selv siger fra. Det er kvinden, der vælger. Hvor længe hun vil danse, med hvem og om hun vil danse helt ind i sengen med ham.

Jeg lærer simpelthen kvinderne at gå og vrikke med røven. Som en sejlende skude. Med en følelse af værdighed. Rette op i maven. Frem med brysterne
Ketti Bueno Ferrer

Vrik med røven

Et af de forløb, Ketti tilbyder, handler om at lære kvinder at blive mere kvindelige og bevidste om deres kropssprog, udstråling og sensualitet. Her arbejder hun med både krop og tankegang. På Cuba arbejdede hun også sammen med top elitefolk, og hun har taget en dybdemassageuddannelse. Dette kombinerer hun med sin store erfaring fra teateret og salsaen. Og gennem de sidste 30 år har hun udviklet og forfinet metoderne. Så hun kan lære kvinderne at være kvinder (igen):

– Forandringsprocesser starter i kroppen. Når vi begynder at lukke op de steder i kroppen, hvor der er låst, følger først det følelsesmæssige med og så det mentale. Og så kan vi pludselig se en verden af muligheder. Vi ændrer vores adfærd, signaler og tiltrækningskraft, når vi ændrer vores kropssprog og kropsholdning.

Jeg lærer simpelthen kvinderne at gå og vrikke med røven. Som en sejlende skude. Med en følelse af værdighed. Rette op i maven. Frem med brysterne. Der sidder hjertet. Slippe dem løs. Lade dem være bløde og lækre. Kommunikere med bløde, runde arme. Vi vil ramme manden i hjertet, ikke bare i hans underbukser. Vi kvinder skal turde mærke sårbarheden. Det gør vi ved at være bløde og tilgængelige, forklarer hun.

Lås kroppen op

Mange kvinder reagerer stærkt på det. De tror, at hun vil gøre dem dummere, end de er. At hun vil sende dem tilbage til kødgryderne. Men det er, ifølge Ketti, slet ikke det, det handler om. Det handler om at bruge sine kropskompetencer. Sin kvindelighed. Femininitet. Hun understreger også, at det er vigtigt, at en kvinde skal kunne sætte grænser. Også over for mændene. Samtidig med, at hun stråler i sin seksualitet. Hun skal turde mærke sin power – sit eget værd – helt nede fra fødderne. Hun skal bruge armene ved at bøje dem og række ud, i stedet for at de hænger stift ned langs siderne. Danne samhørighed, tilgængelighed og kontakt. At kunne smile, charmere og flirte. Være blød og legende – og lade ham komme til hende.

En stor del af det udtryk kræver kropslige omjusteringer. Derfor arbejder Ketti meget med kroppen og holdningen. Måder at bevæge underlivet på. Brystkassen, armene eller håndfladerne. Med alt inden for non-verbal kommunikation. Hun træner vejrtrækning og “låser” op, hvis der er spændinger.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/ketti-bueno-ferrer.jpg
 Skrevet af: Helle Hartz - Foto: Privat, PR, Sille Arendt

Vi åbner mere op

I mange år følte hun sig fremmedgjort i Danmark, at hun ikke kunne folde sig ud og være den, hun er. På Cuba fandt hun rummeligheden, legen og erotikken. Og en kønsopfattelse, hvor en kvinde er en kvinde, og en mand en mand. Begge fyldt med saft, kraft og nydelse. Hun fandt ud af, hvor vigtigt det er, at vi har vores køn med os. Og bruger det. Men også, at vi tør forbinde os. Og hun tror fuldt og fast på, at vores samfund vil blive fattigt, hvis vi ikke magter at forbinde os til hinanden. Men hun mener også, at der over de sidste par år er sket en ændring herhjemme: At folk i større grad åbner op. Over for mere nærvær og fællesskab. At vi tør vise sårbarhed og styrke og være modige nok til at elske. At vi er mere modtagelige og giver udtryk for det. Ketti mener, at det er noget, vi har mistet. Og at turde elske og involvere os følelsesmæssigt.

Vi skal ikke altid bare have sex for sexens skyld. Hun mener, vores seksualitet er så fin og intim, og det er der en grund til. Og den skal vi holde fast i. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke også må have one-night stands, men nogle gange sker det på bekostning af hjertet.

– Jeg tror på, vi kommer ind i en tid nu, hvor vi i langt højere grad kobler vores seksualitet sammen med hjertet. Så bliver det simpelthen så smukt, siger hun drømmende. Og en af de måder, vi kan gøre det på, er gennem salsaen. Som hun kalder “sovsen”. Livets sovs.

KØB EN LILLE OG LÆKKER MINIVIBRATOR

Danskerne er jo nogle ordentlige mennesker. Men vi skal have kropslighed og sanselighed på programmet. Jeg gør mit for det. Så jeg er det helt rigtige sted lige nu, siger Ketti med sin smittende latter.

Sponsoreret indhold