Katteejere er mest utro
Diskussionen blandt hunde- og katteejere, om hvilke dyr der er mest intelligente, vil givetvis fortsætte mange år endnu. Men til gengæld kan vi måske lukke en diskussion, vi slet ikke vidste fandtes, med denne lille historie.
For Illicitencounters.com, der er det største utroskabssite i Storbritannien, har netop foretaget en undersøgelse, hvor man har forhørt sig blandt sitets mange medlemmer. Faktisk ejer mere end en fjerdedel af de utroskabssøgende medlemmer en kat, mens det kun gør sig gældende for sølle syv procent af hundeejerne.
FÅ NYT LIV I FORHOLDET MED DETTE VIRKELIGT SJOVE OG EROTISKE BRÆTSPIL
Blandt de noget overraskende resultater var, at de næstmest utro kæledyrsejere, havde en eller flere kaniner og således udgjorde 17 procent af de utro.
Efter kaninerne kom reptiler, der blandt andet tæller øgler, skildpadder, alligatorer og slanger. De tegnede sig for 15 procent.
Herefter kom gnavere (12 procent) såsom mus, rotter og hamstere efterfulgt af fisk (9 procent).
Din partner er oftest utro på denne ugedag
Tatoverede er oftere utro
Nåja, og så var der jo de der hunde. Deres ejere var hele nede på syv procent, hvilket gør hundeejerne til de mest tro af kæledyrsejerne.
- Man siger ofte, at en person afspejler deres kæledyrs egenskaber, siger Christian Grant, der er talsmand for Illicitencounters.com.
- Så er det en overraskelse at se katte toppe listen?
- Det er altid blevet diskuteret, om katte virkelig elsker deres mennesker, eller om deres loyalitet ligger hos den, der kan fylde deres maver.
- Helt forenklet kan man sige, at katte følger den, der kan tilfredsstille deres behov, uanset hvor længe de har været hos et særligt menneske, lyder det fra talsmanden.
Han mener heller ikke, at det er nogen overraskelse at finde kaniner på andenpladsen, da de ‘er notorisk kendt for deres evner udi reproduktion’.
- Men hundes kærlighed har altid været ubetinget, og de kvaliteter afspejles ofte i deres ejere.
- Hvis du vil have troskab, kærlighed og en næsten ubrydeligt bånd, så gift dig med en hundeejer.
Mest utro kæledyrsejere
1. Kat (26%)
2. Kanin (17%)
3. Krybdyr (15%)
4. Ingen dyr (14%)
5. Gnaver (12%)
6. Fisk (9%)
7. Hund (7%)