Det frække29. december 2021

Kvinder kan knalde hjernen større

Forskning peger på, at et særligt område af hjernen bliver større, når kvinden er seksuelt aktiv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockx729615.jpg
 FOTO: MEGA

Jo mere du bruger dine kønsorganer, desto større bliver din hjerne.

Det er den opsigtvækkende konklusion på et videnskabeligt studie, der har ramt alverdens medier henover julen.

Forskere MR-scannede 20 kvinders hjerner, mens de berørte klitoris med en lufttruksvibrator.

Hjernen

Således kunne forskerne se, hvilket område i hjernen der er aktivt, når klitoris stimuleres. Det er det somasentoriske cortex i hjernen, der tager sig af for at registrere og processere sanseindtryk.

En klassisk klitoris-vibrator sikrer orgasmen

Et underområde tager sig fx af foden og så videre. Den del er ikke ny, men det er derimod denne opdagelse:

Det ligger nærheden af den del af den somasentoriske hjernedel, der repræsenterer hoften. Og ikke nok med det: Det område i hjernen var mere udviklet hos de kvinder, der var mest seksuelt aktive.

- Vi fandt en sammenhæng mellem hyppigheden af genital samleje og tykkelsen af det kortlagte kønsfelt. Jo mere sex, jo større region, siger professor i medicinsk psykologi, Christine Heim, som står bag studiet.

Begrænsninger

Det bør tilføjes, at andre forsøg også har vist, at jo mere hjernedele bliver brugt, desto større bliver de. Ligesom man har påvist, at ældre med et aktivt sexliv også gerne har bedre kognitive funktioner.

Der skal tages en hel del forbehold, før du med god ret kan sige, at du knalder din hjerne større.

For det første var der kun 20 kvinder med i det omtalte klitoris-studie. Så datagrundlaget er lige lovligt småt.

For det andet fremgår det ikke af undersøgelsen, hvad et aktivt sexliv dækker over. En gang om dagen eller en gang om ugen?

Spar op til 50 procent på nyt sexlegetøj her

For det tredje kan det teoretisk også hænge sådan sammen, at de kvinder, der har et større klitorisområde i hjernen, netop dyrker mere sex, fordi området er stort.

For det fjerde er det uklart, om der i studiet er forskel på onani og sex.

Og for det femte fremgår det ikke af undersøgelsen, om stimulation af og størrelsen af klitoris (både hovedet og svulmelegemer og ben) har betydning for størrelsen af det tilsvarende omåde af hjernen.

https://imgix.seoghoer.dk/klit.jpg

Her kan du se, hvordan hele klitoris ser ud: Spidsen af den omvendte 'knage' er selve det synlige klitorishoved.

Muligvis har du som kvinde erfaret, at mænd har svært ved at finde dit klitorishoved. De har fumlet rundt til, du er blevet følelsesløs og frustreret.

Det ændrer sig desværre ikke med den nye opdagelse.

Om penisområdet i hjernen også er større hos seksuelt aktive mænd, fremgår ikke af studiet. Men det er det nok - hvilket måske kan forklare, hvorfor nogle mænd tilsyneladende ikke har andet end sex på hjernen...

Sponsoreret indhold