Mandlig sexolog: Orgasmekløften er noget pjat

Du har sikkert hørt begrebet om orgasmekløften, The Orgasm Gap. Det er et amerikansk udviklet koncept, som beskriver det tilsyneladende faktum, at heteroseksuelle kvinder jævnt hen får færre orgasmer under sex end de mænd, de har sex med. Kvinder, der har seksuelt samkvem med kvinder, får også flere orgasmer.

Spar 40 procent på dette sexlegetøj i anledning af International Masturbationsmåned

Det har fået kvinder i mange lande, også i Danmark, til at gå på de digitale barrikader og kræve flere orgasmer af mænd, som får skylden for de udeblevne nydelseshøjdepunkter.

Problemer

Men der er flere problemer med begrebet orgasmekløften, mener den kliniske sexolog og parterapeut fra lystentillysten.dk Michael Loua: At sex bliver reduceret til orgasmer, og at mænd får pålagt ansvaret for kvindens orgasmer.

I et blogindlæg skriver Loua:

'Det er sexologisk basalviden, at kun omkring 20 procent af kvinder, der har sex med mænd, oplever orgasme ved vaginalt penetrerende samleje. Der skal mere til, og det er fint at pege på denne statistiske forskel, hvis målet er sundheds- og seksualoplysning.’

Men:

‘Konklusionen - også i aktuelle debatindlæg i Information og Politiken - er, at mænd er nogle sjufte, og at mænd skal tage sig sammen og sørge for kvindernes orgasme, men debatten er umoden. Retorikken reducerer kvinder til ofre og mænd til ufølsomme egoister!'

Loua mener desuden, at det er problematisk at gøre sex til et spørgsmål om orgasmer. Det uddyber han i en kronik i Information:

‘Hvis meningen med sex er det målbare, at orgasmer deles 1:1, nuvel, så er kvinderne tabere. Matematikken forstyrres dog væsentligt, hvis kvinder - eventuelt sammen med kompetente herrer - rammer deres fulde potentiale og får fire-fem-syv-otte-ti orgasmer. Orgasmekløften er baseret på optælling og er et statistisk begreb, der er opfundet og i min optik skamvredet på amerikanske universiteter, skriver Loua, der hermed gør opmærksom på, at orgasmernes antal måske er ulige fordelt, hvor nogle kvinder må gå forgæves, mens andre kommer igen og igen.’

Gør orgasmekløften mindre med en Satisfyer

Sexologen har en simpel løsning på udfordringen:

‘Kvinder kan bedst selv mærke, hvad der føles og virker bedst. Hvis seksualiteten ikke duer, må kvinderne komme ud af startblokkene og vise til rette. Kvindens orgasme kan ikke være mandens ansvar, men jeg er sikker på, at mange mænd, under kyndig vejledning, gerne giver en hånd med.’

Gør orgasmekløften mindre med en Satisfyer

Orgasmevrøvl

Overfor SE og HØR påpeger Michael Loua, at det meste, der bliver skrevet og sagt om orgasmer, er noget vrøvl.

- Man kan beskrive det observerbare, man kan beskrive kroppens reaktioner, som fx mandens ejakulat (sprøjtet), muskelsammentrækningerne i bækkenbunden og hudrødme, og man kan via scanning vise aktiviteterne i hjernen, men grundlæggende ved vi stadig ikke, hvad der foregår.

- Vi ved ikke, hvad der udløser, det vi kalder orgasme. Vi ved, at både fysisk stimulation og mental pirring kan indgå, men vi ved ikke hvor mange ’gram’ af det ene og hvor mange ’milliliter’ af det andet, som kræves for at udløse orgasmereflekserne.

- Derfor bliver al snak om klitorisorgasmer, g-punktsorgasmer, skedeorgasmer, pikorgasmer og prostataorgasmer noget sludder. En orgasme er en orgasme, og det er individuelt, hvor den primært mærkes og hvorfra og hvordan orgasmen udløses.

- Nogle skal have kraftig stimulation på de mest følsomme hudområder, andre skal berøres fjerlet, fordi direkte stimulation af klitorisglans (den synlige del af klitoris) eller af penisglans (pikhovedet) er for voldsom og smertefuld, forklarer Michael Loua.

Sexologen foreslår, at i stedet for at beskrive en orgasme som et højdepunkt, kunne den med rette beskrives som et kortvarigt kollaps i vores orientering. Og det tab af organisering og tab af kontrol skal man kunne rumme for at opleve orgasme.

Bliv bedre til orgasmer

Hvis man skal træne sine orgasmer, må man gennem onani undersøge og eksperimentere, mener sexologen:

- Man kan variere tryk og hastighed, man kan bevæge sig imens, hvor nogle skal ligge helt stille for at fokusere, mens andre nyder at bevæge kroppen og spænde op og spænde af i musklerne.

Så man kan lægge mærke til, hvad der sker undervejs, og observere, når det hele blir meget intenst, om man vil give efter for den spænding, som bygges op i kroppen.

- Uden at kende de neurologiske mekanismer vil se fleste kunne komme til det sted i pirringen, med eller uden brug af indre billedet og fantasier, hvor den opbyggede spænding kan udløses. Hvor systemet giver efter for den intense pirring, siger Loua fra lystentillysten.