Mathildes jyske sexeventyr
Fra hovedkvateret i Aarhus vil sinful.dk have sendt godt 70.000 pakker med sexlegetøj afsted, når 2020 lakker mod enden.
Boost din onani med prisvindende sexlegetøj
Det potente resultat betyder, at sinful.dk der er Skandinaviens største af sin art, nu for 6. år i træk vinder Børsens Gazellepris.
Det er den foreløbige kulmination på et vaskeægte sexeventyr for Mathilde Mackowski, som i 2008 stiftede sexshoppen med sin daværende kæreste og nuværende forretningspartner Tonny Andersen.
Dengang var de to, nu er de 140 medarbejdere og omsætter for et trecifret millionbeløb i den sexede ende.
Vokseværk
Gazelle-prisen er udtryk for, at shoppen endnu engang er blandt landets hurtigst voksende virksomheder.
- Vi kan seriøst ikke få armene ned. Vi er stolte over at vi nu hele seks gange i streg har modtaget den prestigefyldte vækstpris, som man jo kun kan opnå ved at have gode vækstrater på top og bund. Det har været et vildt år for os, og vi forventer at ramme en samlet vækst i omsætningen på 32 procent i forhold til 2019, forklarer 35-årige Mackowski, der også kan juble over, at hendes frække julekalendere ser ud til at sprænge sidste års salgsrekord.
Sexjulekalendere er et kæmpe hit
Sinful planlægger at gå ind på flere markeder i 2021. Mathilde vil dog ikke afsløre andet, end at det bliver lande syd for grænsen. Hvilket ikke siger så meget, al den stund firmaet i forvejen er store i Norge, Sverige og Finland...
Desuden oplyser Mackowski, at shoppen drosler ned på Kinasatsningen, der tog sin begyndelse i 2018. Det viser sig, at markedet i Kina ikke matcher ånden i sinful.dk.
- De efterspørger langt mere sexbooster-produkter, der lover evig potens og lignende, ligesom man skal oversælge sine varer på måder, vi ikke bryder os om.
Intet siger 'God jul, skat' som en dildo eller et onanirør
Dagbladet Børsen hylder hvert år en række gazellevirksomheder fra det danske erhvervsliv. En gazelle er en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft positiv vækst og mindst fordoblet sin omsætning eller sit bruttoresultat over de fire år. Rekorden for flest gazellepriser i træk er lige nu på ni.
Ifølge verdens største sexundersøgelse Sexus, hvor 60.000 danskere deltog, brugte 30 procent af kvinder og 27 procent af mændene sexlegetøj det seneste år.
Sinful Awards og priser
Børsen Gazellepriser: 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020.
E-handelspriser: “Årets E-ner” i 2017 og “Bedste Eksportcase” i 2018.
Årets Succesvirksomhed 2018.
Finalist ved “Årets Ejerleder 2018”.
Nomineret til Entrepreneur of the year 2019.