Det frække4. marts 2016

Mød lækre Josephine Skriver

I en alder af blot 22 er den danske darling allerede nået højt i modelverden, men skønheden, der er regnbuebarn, kan blive den største nogensinde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skriver_skriver.jpg
 Foto: Victoria's Secret/Unique Models

Hun kan blive større end Helena Christensen!

Så klar og lovende er udmeldingen fra den nye danske supermodel Josephine Skrivers agent Jesper Thomsen, da snakken falder på, hvor vidt det vordende modelikon kan drive det.

- Med den flid og arbejdsiver, som Josephine lægger for dagen, har hun potentialet til at komme rigtig langt i modelverdenen. Hun har allerede opnået noget nær toppen ved at komme i stald hos Victoria’s Secret, forklarer Josephines danske agent, Jesper Thomsen, til SE og HØR.

Modellivet er da heller ikke nyt for 22-årige Josephine.

Model i vuggen
Danskeren har bogstaveligt talt været model, fra da hun lå i vuggen, hvor hun begyndte sin karriere som blemodel for Pampers.

Som 14-årig blev hun så opdaget af Unique Models, som hun stadig er tilknyttet, og siden har modeljobbene stået i kø – af både på- og afklædt slags.

Artiklen fortsætter efter billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/lui201220201320by20tom20munro004.jpg
 Foto: Victoria's Secret/Unique Models

Halløjsa! Intet sidder forkert på Josephine, hvis krop er, som naturen har skabt den. (Foto: Victoria's Secret/Unique Models)

Og man forstår hvorfor.

Josephine er fra naturens side begavet med former og faconer, de fleste ville give en arm for – og alt ved kroppen er stadig 100 procent naturligt.

Den flotte figur bliver holdt ved lige af et skarpt træningsprogram og en streng kostplan.

Film i sigte
Det bliver nok også nødvendigt, hvis fremtidsplanerne i filmens verden skal opfyldes.

- Hun har udtrykt ønske om at lave film i fremtiden, og hun skal også have noget skuespiltræning på et tidspunkt, fortæller Jesper Thomsen.

Artiklen fortsætter efter billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/lui201220201320by20tom20munro001.jpg
 Foto: Victoria's Secret/Unique Models

Værsgo! Danmarks nye stolthed (Foto: Victoria's Secret/Unique Models).

Dog skal vi nok ikke regne med at se hendes i den kommende fortsættelse til ”Fifty Shades of Grey” eller den næste ”Star Wars”-film.

- Josephine har underskrevet en toårig kontrakt med Victoria’s Secret, så hun ved i hvert fald, hvad hun skal lave de næste par år, siger modelagenten.

Regnbuebarn
Josephine Skriver er ikke kun en moderne modelsucces. Hun har også et moderne ophav, da hendes mor er lesbisk, og hendes far er bøsse.

Hendes mor efterlyste en sæddonor i en annonce, og så kom hendes far til undsætning.

Josephine blev – ligesom sin lillebror Oliver – undfanget via fertilitetsbehandling.

Artiklen forsætter efter billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/10306254_648793435214172_8740120880318834440_n.jpg
 Foto: Victoria's Secret/Unique Models

Mens det i dag er Helena Christensen, er det om 20 år givetvis Josephine Skriver, vi danskere taler om, når vi snakker om en legendarisk dansk supermodel (Foto: Victoria's Secret/Unique Models)

En af Josephines mærkesager er da også at fremme forståelsen for regnbuefamilier som hendes egen.

I februar var hun nomineret til Aktivistprisen ved årets AXGIL Gay Galla – LGBTQ – miljøets årlige prisshow i Cirkusbygningen.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_13.png
 Foto: SE og HØR

Sponsoreret indhold