Det frække23. september 2017

Morgensex gør dig mere intelligent

Er du også stangliderlig hver morgen og vil have morgensex? Det er et godt tegn for de små grå
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morgensex2.jpg
 Foto: All Over

Kender du det? Du vågner op og kan kun tænke på en eneste ting. Og det er ikke morgenmad.

Og sandheden er, at gør du noget ved det og nyder et lækkert morgenknald, så gavner det din hjerne – uden at vi dog tør love dig, at du bliver nogen Einstein, hvis du har morgensex hver dag.

Det står i al fald beskrevet i den britiske avis Daily Star.

Forskere fra universiteterne i Oxford og Coventry har således konkluderet, at sex tidligt på dagen både booster din hukommelse, dine sproglige evner og din opmærksomhed (måske fordi du så ikke går og savler over det modsatte køn hele formiddagen).

Det er ligeledes med til at gøre dagen bedre for jer begge, hvis I har mulighed for at klemme en omgang sjov ind om morgenen, da I kan ride højt på bølgen af frigivne lykkehormoner, og i øvrigt bliver gladere for hinanden og jeres parforhold. Selv en mandag morgen, hvor der skal smøres madpakker, og ungerne skal afleveres i skole.

For har man børn, er det klart, at det kræver en del planlægning. Man skal være klar til at vågne, før man ellers skulle op.

For par uden børn er der derimod ingen undskyldning. Her bør morgensex være på dagsordenen mindst et par gange om ugen.

Men det er langt fra de eneste fordele ved sex som sådan – uanset hvornår på dagen, der er tale om.

Ifølge American Journal of Cardiology har mænd, som har sex mindst to gange ugentligt, 45 procents nedsat risiko for at udvikle hjertesygdomme, ligesom mænd, der mindst får udløsning fem gange om ugen, nedsætter risikoen for prostatacancer med 33 procent.

Nåja, og så fremmer sex vægttab. Det stimulerer produktionen af fenetylamin, der er et slags naturens egen amfetamin, som nedsætter din appetit.

Vil du i øvrigt se, hvor mange kalorier forskellige typer af sex forbrænder, så læs med her:

Sponsoreret indhold