Det frække11. december 2023

Pas på: Din sure kæreste smitter

Desværre ser det ikke ud til, at dit positive sind smitter af på din partner
Couple sitting back to back
Håbløst: Er din kæreste mere negativ end dig, skal du regne med, at du også bliver det.
 FOTO: Colourbox.com

Masser af kommunikation, passende mængder god sex, månedlige date nights, eventyr sammen og hver for sig, samt en nogenlunde rimelig fordeling af de huslige pligter - det er nogle eksperternes bud på, hvad der bør være i et forhold for, at du kan være tilfreds med livet og forholdet på den lange bane.

Boost forholdet i december med Sinfuls lukuskalender

Det hjælper også, hvis man i nogen grad deler personlighedstræk med kæresten.

Nu kommer forskningen så med endnu et bud på, hvad du kan gøre, hvis du vil være lykkelig i dit forhold:

Find en partner, der er positiv og glad.

Det viser sig nemlig, at negativitet smitter. Og det negative er mere smitsomt end det positive.

Smitsomme følelser

Forskerne tog udgangspunkt i en teori emotional contagion (følelsesmæssig smitsomhed), der handler om, at både negative og positive følelser smitter. Fx har man vist, at hvis man på facebook ser mange positive post, laver man selv flere positive. Og når man møder negative opdateringer, kommer de samme negative følelser til udtryk i egne posts.

De tyske forskere ville så undersøge, om følelser også smitter i forhold. De gennemførte to studier med tyske og hollandske par, hvor de undersøgte, hvad der sker i parforhold, når den ene partner er lykkeligere (mere tilfreds med livet) end den anden. De testede, om partnere, der startede med at være mere lykkelige, blev mindre positive med tiden, og om partnere, der startede med at være mindre lykkelige, blev mere lykkelige med tiden.

Tilbud på sexede parforholdshacks

Med andre ord så de nærmere på, om det at have en lykkelig (eller ulykkelig) partner smitter.

Lykke

Den første undersøgelse viste, at parrene startede ud med moderate forskelle i generel lykke/tilfredshed. Men over tid faldt disse forskelle i lykke mellem partnerne betydeligt, primært fordi de lykkeligere partnere blev mindre tilfredse med tiden. Der var dog ingen tegn på, at de mindre lykkelige partnere blev mere tilfredse, som tiden gik.

Kun negative følelser spredte sig mellem partnerne.

I en anden undersøgelse så forskerne på ændringer i positive følelser og negative følelser samt selvværd over tid. Gladere partnere rapporterede dårligere resultater over tid. Som årene gik, oplevede de færre positive følelser, flere negative følelser og lavere selvværd. Og intent tydedede på, at partnere med negative følelser fik det bedre, som tiden gik.

Vores egne følelser er formet af følelserne hos dem omkring os.

Frygt stærkere end glæde

Men hvorfor opdagede forskerne kun negative følelsers effekt? Hvorfor blev mindre lykkelige partnere ikke mere positive med tiden?

En mulig forklaring er, at mennesker generelt er mere følsomme over for negative oplevelser end positive oplevelser. For eksempel er smerten ved at miste 100 kroner for mange mennesker større end glæden ved at vinde 100 kroner. Det betyder, at samvær med en negativ person kan en stærkere indvirkning på vores eget velbefindende end interaktion med en positiv person.

Sexgyngen sætter gang i jeres intime udfoldelser

Før du skifter din sure kæreste ud med en jubeloptimist, som du kan trække ned til dit niveau, er der en ting, du bør vide først:

Den negative smitte opstod gradvist over mange år. Det tog omkring 16 år for lykkeligere partnere at falde et point i deres livstilfredshed, som blev målt på en 10-punkts skala. Så ændringer i lykke er ikke store og sker langsomt.

Sponsoreret indhold