Pornobranchen frygter røvtur fra Trump

Aktivister fra den amerikanske sexindustri frygter det værst, men håber det bedste
Model og podcastvært Holly Randall og instruktør og aktivist Siouxsie Q er bange for, at Trump vil tage røven på deres branche.
Model og podcastvært Holly Randall og instruktør og aktivist Siouxsie Q er bange for, at Trump vil tage røven på deres branche.
 Foto: x.com/hollyrandall og tiktok.com/@youramericansweetheart

Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg har fået dele af landets sexbranche til at hænge med mulen.

Sinfuls frække julekalendere: Bedre end nogensinde

Pinger i den amerikanske pornoindustri kørte kampagner imod Trump, men de er nu både skuffede og bange, idet Republikanerne også har vundet i Senatet og sikkert også tager Repræsenternes Hus.

- Jeg kan ikke se, hvordan det kan være sikkert at skabe voksenindhold, især for LGBTQIA+-arbejdere, i USA med en republikansk kontrolleret kongres, der ledes af en selvudnævnt diktator med en fortid med seksuelle overgreb og implementering af politikker, der er forankret i racistisk ideologi, siger instruktør, model og aktivist Siouxsie Q til xbiz.com.

Hun frygter det værste og opfordrer sine kollegaer til at passe på hinanden:

- Jeg håber, at studier og platforme baseret i andre lande vil være i stand til at hjælpe amerikanske arbejdere med at finde sikkerhed og udvandring, da jeg ikke længere ser USA som et sikkert sted - for nogen.

Skuffelse

Knap så negativ er en af bannerførerne i #handsoffmyporn-kampagnen, Holly Randlal, producer og pornopodcastvært. Kampagnen havde til formål at gøre især unge mænd opmærksom på det pornoforbud, som foreligger i det konservative manifest Project 2025.

Fleshlight Girls: Her er sexmodellernes onanirør

- Jeg er utrolig skuffet over valgresultatet i går aftes. Jeg er bestemt bekymret for vores fremtid, men jeg ved, at voksenindustrien er stærk, og at sexarbejdere er modstandsdygtige. Vi har før kæmpet mod umulige odds og vundet - og hvis det bliver nødvendigt, vil vi gøre det igen. Min tro på det amerikanske folk er blevet rystet, men min tro på mit samfund er stærkere end nogensinde.

Også Industriens advokat Corey D. Silverstein fremhæver branchens modstandsdygtighed:

- Gennem hele sin historie har voksenindustrien og sexarbejdere været udsat for mere modvind end næsten alle andre industrier i verden. Politisk pres, konservativt religiøst pres og direkte diskrimination af sexarbejdere har altid eksisteret og vil altid eksistere.

- Men pornoindustrien er stærk og har holdt ud igen og igen, og derfor bør voksenindustrien ikke trykke på panikknappen, men i stedet stå sammen om at støtte hinanden både følelsesmæssigt og politisk. siger Silverstein, der dog heller ikke regner med, at pornobranchens fremtid ligger øverst på Donald Trumps agenda.

Her får du større penis

Sponsoreret indhold