Det frække25. maj 2016

Sådan får du multiorgasmer

Først var vi glade for bare at få orgasme. Men nu er det ikke nok! Nu vil vi også have multiorgasmer. Og det er faktisk ikke så svært, som det måske lyder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/orgasme_1.jpg
 ¨Foto: All Over

En orgasme er, når seksuel ophidselse når et vist punkt og forløses. Multiorgasme er, når der kommer flere orgasmer efter hinanden.

Har du nogensinde fået multiorgasme? Svarer du nej, jeg har aldrig fået en eneste orgasme, så skal du nok starte et andet sted end med at læse her. Men svarer du nej, men jeg kunne godt tænke mig det. Så læs blot videre.

Eventuelt kan du starte med at se videoen herunder, hvor Bitten fra Sexshop.dk viser og fortæller om sexlegetøj, der kan bane vejen for at opnå multiorgasme – alene eller sammen med din mand. Bagefter kan du læse mere om, hvordan multiorgasme kan blive virkelighed for dig.

Billedtekst: Se hvilket sexlegetøj, der kan hjælpe dig med at få multiorgasme.

Hvem holder regnskab?

Den største multiorgasmedræber er, at du ligger og tæller. For hvis du anstrenger dig og tænker for meget over det, så kan du lige så godt glemme det. Det sker ikke. Men når du slipper kontrollen, slapper af og bare nyder, så er muligheden til stede.

Det betyder ikke, at du ikke kan træne dig op til at få multiorgasmer. For det første er det vigtigt med knibeøvelser. En stærk bækkenbund giver bedre orgasmer.

Derforuden er det vigtigt, at du kender din krop – især dine erogene punkter – både udvendigt og indvendigt. Måske er nogle stillinger også bedre for dig end andre. Prøv dig frem, når du er alene eller sammen med din partner, hvis I er så frimodige.

Stimuler gerne flere erogene steder samtidig – brystvorter, g-punkt, klitoris. Brug eventuelt en g-punkts-vibrator, gerne en der stimulerer klitoris samtidig. Den kan du finde på Sexshop.dk.

Det handler ikke bare om mange orgasmer

Når den første orgasme har indfundet sig, så kæl lidt videre – eller lad din partner gøre det – helt blidt og ikke på alt for sensitive steder. F.eks. er klitorissen hos mange kvinder alt for sensitiv til at blive berørt lige efter orgasme, men prøv med en fjer. Hvis al den seksuelle spænding er forsvundet med den første orgasme, så stop, og prøv igen næste gang.

[node:aller-related-content]

Der var en, der var to, der var tre, der var …

På den måde kan du træne i at få flere orgasmer i samme sexleg. Men det er ikke det, der gør det til multiorgasme. Multiorgasme er nærmest en række orgasmer lige efter hinanden. Når først du har lært at slappe så meget af, at du kan få flere orgasmer kort tid efter hinanden, vil muligheden for multiorgasme også være til stede. Og helt ærligt skulle det ikke ske, så er der jo heller ikke noget galt i at få en, to, tre eller flere orgasmer under morgenknaldet.

Har du brug for hjælp, så er der hjælp at hente her

Sponsoreret indhold