Det frække30. juni 2016

Sexet mad du bør spise

Kan du så komme i gang med at spise disse ting
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Fra Tidens Kvinder

Der er nogle typer af madvarer, som du måske skulle overveje at snacke lidt ekstra på. For hvis lysten skal skrues op, handler det ikke blot om at smøre hinanden ind i flødeskum, men om at indtage de helt rigtige madvarer. Prøv selv med chokolade, mandler, chili og honning.

Et sexet mix af mad

Mad og sex kan være et erotisk miks, hvis man sammensætter de to elementer rigtigt. Kloge mennesker siger endda, at de to ting kan bringe mennesker tættere på hinanden – og ikke bare fysisk. Nej, man behøver ikke at smøre sig selv ind i chokolade eller dække de mest private steder med flødeskum for at mikse mad og sex. Derimod er diskrete salater og lidt rødvin vejen frem, og her giver vi dig et tip eller to til, hvad du skal inkludere, hvis du vil have aftenen til at ende med andet end bare et trist håndtryk og en tom seng.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-chokolade.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Chokolade

Chokolade er et af de mere kendte afrodisiske aktiver, når det kommer til mad. De fleste ved, at denne dronning af kærlighedsmidler indeholder kemikalier, der forstærker lyst og andre erotiske følelser.

[node:aller-related-content]

For at få det til at virke, er det dog bedst, hvis man bruger mørk chokolade, da det har et større indhold af kakao. Og det er netop kakao, der får magien til at ske. Dette er primært på grund af stoffet phenylethylamin, også kaldet “kærlighedskemikaliet”, der frigiver dopamin i hjernens lystcenter og når sit højdepunkt under orgasme.

Få fantastiske orgasmer med disse

Udover dette giver phenylethylamin naturlige følelser af spænding, tiltrækning og eufori. Desuden indeholder chokolade anandamide, et psykoaktivt kemikalie, der giver en følelse af at have det godt. Måske er det på grund af disse vidunderlige sammensætninger, at der ikke er noget som en æske chokolade, der siger “jeg elsker dig”.

Avocado

Avocado var engang en meget kontroversiel frugt på grund af dens frække udseende. I det gamle Spanien blev den anset for så dristig, at den simpelthen blev forbudt i katolske klostre. Man kunne jo ikke have, at de gode munke blev fristet!

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-avocado.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Og det er ikke kun kvindelige former, der gjorde de katolske præster nervøse, for de gamle Aztekere, kaldte udelukkende avocadoen for “testikel”, da det netop var, hvad avokadoerne lignede, når de hang der på træerne, side om side. Men det er nu ikke derfor, at avocadoen i dag bliver anset for en sexet spise. Denne grønne frugt er rig på vitamin E, hvilket hjælper kroppen til at udvikle østrogen og progesteron, som cirkulerer i blodstrømmen og giver en seksuel respons.

Avocadoen virker dog mest på mænd, da den også siges at styrke produktionen af mandlige hormoner, ligesom den også hjælper med at regulere den kvindelige skjoldbruskkirtel. Det er måske ikke så sexet, men i det mindste får det dig til at have det ret så godt. Og så er avocadoen også god for immunsystemet.

Østers

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-%C3%B8sters.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Østers er fyldt til randen med zink, der er med til at forhøje produktionen af sæd, testosteron og den mandlige libido. Når det er sagt, virker zink også fint for enhver kvinde, der indtager det og er noget af et vidundermiddel for den kvindelige libido såvel som mandens.

Østers er også fyldt med omega-3, der er med til at gøre risikoen for depression mindre, idet den forhøjer et generelt velvære. Måske er det deraf, at udtrykket “glad som en østers” kommer.

Østers er én af de madprodukter, der bliver mest associeret til at have afrodisiske evner, men der må være noget om snakken, for utallige mennesker bruger stadig rå østers som den perfekte scoremiddag. Hvis sådan en middag også bliver serveret med champagne, er succesen næsten garanteret, for med al den zink i maden, er det svært at gå helt galt i byen med denne blanding.

Bliv endnu mere sexet med dette legetøjssæt

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/asparges.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Asparges

Hvis man skal tro på tidlige europæiske historier, er asparges dét, der skal til, hvis en romantisk aften skal gå helt rigtigt for sig. I det nittende århundrede lod man i Frankrig ofte brudgommen spise tre asparges, før han bevægede sig ind til bryllupsnatten. Hvis man tilføjede ingefær, skulle der efter sigende nok blive spænding i det ny-ægteskabelige soveværelse.

Men før den tid, i det 17. århundrede, skrev den engelske urtemager Nicholas Culpepper, at asparges “vækker lyst i både mænd og kvinder”. Måske var det netop den sætning, som de gode franskmænd tog til sig. Rygterne omkring asparges er dog ikke helt uden grund. De indeholder store mængder fiber, vitamin A, B og B6 samt folinsyre. Sidstnævnte skulle efter sigende give histaminproduktionen et boost, hvilket ikke er helt dårligt, da den er nødvendig for at opnå orgasme.

Chili

Hvis der skal lidt krydderi på sexlivet, er det på tide at købe en masse chilipebre. De er fyldt til randen med capsaicin, en booster til både hjerte og krop, der vil få dig i det rette humør på ingen tid. Capsaicin er et kemikalie, der findes i de stærkeste chilipebre. Det forhøjer kroppens blodcirkulation og stimulerer nerverne, så du vil føle dig mere tiltrækkende og lettere blive tændt. Samtidig udgiver chilierne endorfiner, der giver kroppen et slags kick. Meget mad indeholder endorfiner, men da chilier også indeholder capsaicin, bliver de lidt anderledes, da de hermed også giver vores puls lidt at arbejde med.

Store mængder af dette krydrede kemikalie er en mild irritation for den menneskelige krop (hvem har ikke prøvet at rode i øjet efter kontakt med chili?), men i små doser kan det give en stimulerende, kildrende fornemmelse. Et godt tip er i øvrigt at mikse en smule chili i cocktails. Det giver gode resultater. At kysse en person, der netop har spist chili, gør også kysset mere “flammende”, fordi det brænder en smule på tungen.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-chili.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-mandler.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Mandler

Mandler har længe været et symbol på frugtbarhed, fordi de har et højt indhold af vitamin E, magnesium og fiber. Det er dog aromaen fra mandlerne, der gør dem til en sensuel oplevelse for kvinder. Duften menes nemlig at vække begær og lidenskab i kvinder, hvilket måske forklarer alle de skønhedsprodukter, der har en svag duft af mandler. At den aroma skulle vække begær var i hvert fald hvad fortidens poeter og skribenter syntes at mene.

Den franske forfatter Alexandre Dumas, forfatteren til “Greven af Monte Cristo” og “De tre musketerer”, spiste for eksempel mandelsuppe hver aften før han skulle møde sin elskerinde. Og Samson bejlede til Delilah med disse velsmagende nødder. Så det er bare om at få fremskaffet en stor mængde marcipan, piger.

Hvidløg

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-hvidl%C3%B8g.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Man siger, at hvidløg er med til at kurere både forkølelse, hjertesygdomme og kedelige måltider. Og selv om nogle (læs: mange) ser hvidløg som en dræber af al form for romance, er det faktisk et afrodisia, der kan være med til at få sexlivet kickstartet. Hvidløg har ellers ofte været lidt af det sorte får for nogle.

I gamle dage måtte man nogle steder ikke træde ind i hellige templer efter at have spist det. I Tibet var det decideret forbudt, fordi munkene havde hørt om den lystfulde virkning. Men andre var dog store fans af hvidløg på grund af netop dette, og de gamle egyptere og grækere spiste det dagligt, fordi de var overbeviste om dets amourøse virkning.

I den jødiske bibel er der tale om en mand ved navn Ezra, der mente, at hvidløg altid skulle spises fredag nat. Hans begrundelse var, at det promoverede kærlighed og vækkede begær, selv om han aldrig kom nærmere ind på, hvorfor det lige netop var fredag, der skulle være den begivenhedsrige nat.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-honning.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Honning

Honning har længe været anset som en kickstarter, når det gælder lidenskab, især da dette søde og klistrede stads er fyldt til randen med simple former for sukker, der giver et øjeblikkeligt pep til hver en tid. Der er en høj mængde af mineralet bor i honning, der hjælper kroppen til at bruge og metabolisere det kvindelige kønshormon østrogen.

Studier har vist, at dette mineral også forhøjer testosteronniveauet i blodet, som er det hormon, der forhøjer sexlyst og orgasme hos både mænd og kvinder. I oldtiden var det en tradition for nogle samfund at præsentere nygifte for honning, så de kunne få mest ud af deres første seksuelle oplevelse, og lave mange børn.

Kan det måske være deraf det engelske ord for bryllupsrejse, honeymoon, er blevet opfundet? Brugen af honning som et elskovsmiddel er også nævnt i Kama Sutra. Og honning krydret med muskatnød siges at øge en orgasme.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-vin.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Rødvin

Kom hellere hurtigt ind i vanen med at indtage rødvin ofte, for ifølge italienske videnskabsmænd, kan et glas rødvin dagligt få begæret til at flyde hos selv de mest uinteresserede mænd og kvinder. Og nej, det er ikke på grund af alkoholprocenten, men derimod antioxidanten resveratrol, der hjælper med at øge blodgennemstrømningen og forbedrer cirkulation før og under sex.

Selvfølgelig er det ikke en god idé at indtage for meget vin (her kommer alkoholen til sin uheldige ret), men hvis man kan styre de liflige dråber, kan rødvin være en ganske erotisk oplevelse. Nye undersøgelser indikerer samtidig at kvinder, der drikker et eller to glas om dagen, har stærkere lystfølelser end dem, der enten ikke drikker eller vælger anden alkohol end vin. Denne viden blev også frembragt af italienere, der jo som bekendt bor i et af verdens mest vinproducerende lande. Så mon ikke de ved, hvad de snakker om?

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sexet-mad-basilikum.jpg
 fotos: shutterstock - Skrevet af: Nadia Parbo

Basilikum

Det kommer måske som en overraskelse for de fleste fans af pesto, men det er faktisk basilikum, der indeholder en masse libidofremkaldende ingredienser. De gamle grækere prædikede ofte, at basilikum kunne kurere hovedpiner, selv om det dog aldrig er blevet bevist. Måske var det for at stoppe alle de kvindelige undskyldninger, der altid opstod, når mørket faldt på?

Hvad der dog er bevist, er, at basilikum varmer kroppen op og fremmer blodcirkulation. På den måde har basilikum en masse gode virkninger på kroppen, men ligesom mandler, er det duften og smagen af urten, der siges, at have en kærlighedsvækkende effekt. Hvis du for eksempel bruger sød basilikum i pastasauce, vil det få dit hjerte til at slå ekstra hurtigt. Måske kan det forklare, hvorfor italienerne altid er så romantiske…?

Sponsoreret indhold