Stor aldersforskel? Her er fordele og ulemper
Af Christina Fabrin Larsen/Femina
Det er selvfølgelig svært at generalisere, indleder parterapeut Marie Safina Kademann.
– Alder og personlighed følges ikke nødvendigvis ad. Det er en del af vores arvemasse og personlighed. En ældre mand kan være 100 gange mere energisk, sjov og frisk end en yngre mand. Hans fysik vil naturligvis indhente ham med tiden, men det er indstillingen til livet og glæden ved at være i gang, der gør udfaldet. Man kan sagtens være 26 år og ligge fladt hen i sofaen – eller være 56 år og i gang med at planlægge næste klatre-ferie, forklarer Marie Safina Kademann.
– Oftere falder kvinder for ældre mænd end for yngre. Med min erfaring vil jeg sige, forholdet er 80:20.
[node:aller-related-content]
Hvorfor tiltrækkes kvinder af en ældre partner?
• Vi forelsker os ubevidst i det trygge og det veletablerede
• Han udstråler ofte en anden ro og større erfaring
• Han har prøvet alt – eller meget – før
• Han ved, hvad han vil – og kan – seksuelt
• Er der stor aldersforskel, kan det handle om at søge noget faderligt
Bliv taget myndigt hånd om her
Hvad kan ulemperne være ved at have en mand, der er ældre?
• Han har prøvet alt før
• Han kan have familie fra et tidligere forhold og ikke ønske at bygge en ny familie op
• Han har måske ikke lyst til (flere) børn
Hvorfor tiltrækkes vi af en yngre mand?
• Yngre mænd har oftest en del mere energi og kan være mere villige til at lege og dyrke spontaniteten
• Hun kan få sjov, ballade og spontanitet uden de store forpligtelser i første omgang
• Sex kan være mere udforskende
• Han er måske ikke redebygger – endnu
Ulemper ved at være sammen med en yngre mand?
• Kvindens omgangskreds kan have svært ved at ”falde i hak” med en yngre kæreste. Hvis man er 40 og 50, betyder det måske ikke meget, men er man 25 og 40, kan det være svært for kvindens venner at finde fællesnævnere med manden – og omvendt
• Han er måske ikke klar til børn, mens du er og kan.
Læs meget mere om parforhold på Femina.dk.