Det frække27. marts 2025

Strøm og ild på fræk messe: Nydelse eller tortur

Når smæk, pisk og bondage ikke er nok…
Børn må ikke lege med ild, men det må voksne på Erotic World.
Børn må ikke lege med ild, men det må voksne på Erotic World.
 Foto: sadistenstoolbox.dk

Engang hørte S/M til i kældre, hvor kun de aller mest kinky og modige vovede sig ned.

Nu er BDSM en del af mainstreamkulturen, hvor mange leger lidt uskyldigt med reb og dominans, underkastelse og smæk.

Så er spørgsmålet, om familien Danmark er klar til næste skridt ind i det sorte univers.

På forårets Erotic World i Valby Hallen fra 3.-5- april kan man i hvert fald komme på workshops i både fire play og strøm-tortur.

Arrangør Dennis Fuller betragter messen som seksualundervisning for voksne. Så for ham giver det rigtig god mening, at man som gæst kan opleve seksualitetens spraglet pyntede juletræ på de tre lange dage:

- Vi forsøger virkelig at præsentere så mange forskellige former for seksualitet for de nysgerrige gæster. Noget vil vække inspiration, andet blot et skuldertræk eller endda væmmelse - men så kan man heldigvis bare videre til næste område og oplevelse, siger Fuller, som har lagt ansvaret for messens BDSM-univers i mesterpisker Dan Leis store og kapable hænder.

Lei, der er kendt for at piske kvinder til orgasme med sine hjemmelavede floggere, sørger for foredrag, workshops og performances varetages af branchens bedste. Lei har nemlig sin egen internationale BDSM-festival, så netværket er omfattende:

- Erotic World bliver ved med at forny sig, og det handler meget om at inspirere gæsterne. Så de måske får lyst til at prøve noget andet - eller får bekræftet, at det der er ikke for dem. Mange gæster har da også tilkendegivet, at det har givet dem en masse at overvære vores shows de seneste par år.

Her er udstyret til dine kinky lege

- Det har vi så taget lidt videre og er nu begyndt at lave workshops, hvor man kan komme ind og prøve noget. Vi afprøvede det på sidste messe i Valby og blev meget klogere på, hvordan det skal gøres, så det passer bedst til gæsternes behov.

Det bliver drop in workshops, hvor arrangørerne sætter et tema for den følgende time:

- Vi sætter redskaber og udstyr til rådighed, samt en eller flere undervisere. Så kan man bare komme ind og være med så længe, man har lyst, og når man ikke gider mere, går man bare videre. Alle kan være med, og alle kan deltage. Både hvis man har lyst til at være giver eller modtager.

Japansk bondage og pisk, som I også har workshops om, er efterhånden normaliseret, men tror du, at folk er klar til sexet strøm-tortur samt liderlig leg med ild?

- Ja da. Det er ikke så farligt, som det lyder, hævder Lei, der herunder beskriver de to workshops:

- Leg med strøm. Først er der en del om sikkerhed: Hvordan bruger man det på en sikker måde, så ingen kommer galt afsted. Hvordan får man noget fedt ud af det, der er områder på kroppen, der er bedre egnede end andre. Alt efter hvilken type strøm der er i brug, kan man styre kroppen og frigivelsen af endorfiner og dopamin. Her bliver der brugt et apparat, violet wand, som man bliver høj af at bruge - og der bliver mulighed for at afprøve.

Sæt strøm til dit sexliv

Ild

Leg med ild handler om at påvirke krybdyrhjernen, ifølge Lei:

- Her er sikkerheden i top, og man skal vide, hvad man gør, inden man kaster sig ud i det. Hvad skal man bruge til det? Hvad skal jeg gøre, hvis der sker noget uventet? Der er flere udgaver af denne type leg. Fx en læderhandske med sprit på, som man sætte ild til og bruger på mod huden eller få millimeter fra. Eller hårmousse, der smøres på huden og tændes, så ilden løber på overfladen af huden. Det hele aktiverer krybdyrhjernen til at overgive sig eller flygte.

- Alle kan være med, og alle kan deltage. Både hvis man har lyst til at være giver og modtager. Det handler om gode oplevelser, og vi hjælper gerne og passer på dig undervejs. Begge workshops og foredrag bliver afholdt af en svensker, der kalder sig Sinatra, forklarer Dan Lei.

Læs mere om programmet på Erotic World her. De seneste års store succes med funbokse, hvor gæsterne for en stund kan kramme eller afprøve sexlegetøj uden andres nysgerrige blikke, er selvfølgelig tilgængelige igen. Også det stadigt voksende swingerområde har åbent.

Sponsoreret indhold