Web-TV: Claus Elmings frække arbejdsdag
Med en ny dejlig dame i Ekstra Bladet hver dag kan det være svært at vælge, hvem af dem der er den lækreste.
Ikke desto mindre kæmpede 12 sexede babes om titlen som årets side 9-pige på et diskotek i København. Storcharmøren Claus Elming var konferencier til arrangementet og befandt sig tydeligvis godt på scenen omringet af storbarmede letpåklædte kvinder.
Da en af deltagerne fortalte, at hun drømte om at deltage i "Vild med dans", lød svaret lummert fra Casanova-Claus.
- Det skulle vi nok kunne finde ud af.
I sidste ende var det Louise fra Højbjerg, der løb med æren og de 9999 kroner.
Blandt publikum var flere "Paradise Hotel"-deltagere og selvfølgelig Sidney Lee, der spændt ventede på, at hans nye flamme skulle komme ind på diskoteket - hvorfor han er så glad for hende, kan du se i klippet.