Dine penge13. juli 2022

Aflyser tusindvis af flyafgange

Det er tredje gang denne sommer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se her hvad dine rettigheder er, hvis du bliver ramt af flystrejken.
 Video: Aller Media

HVIS DE AFLYSER: Det har du krav på

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa aflyser yderligere 2000 fly frem til slutningen af august på grund af bemandingsproblemer.

Det oplyser selskabets talsmand onsdag.

Aflysningerne rammer primært afgange fra de tyske byer Frankfurt og München.

Det er tredje gang denne sommer, at Lufthansa har været nødsaget til at aflyse fly.

Luftfartsselskabet aflyste oprindeligt mere end 3000 flyvninger i juli og august og aflyste derefter yderligere 770 forbindelser i ugen frem til og med 14. juli.

Onsdag er yderligere 2000 afgange så aflyst de næste seks uger frem.

Bemandingsproblemerne er opstået, da mange medarbejdere blev afskediget under coronapandemien.

Det har ført til mangel på personale, nu hvor luftfartsindustrien er vendt tilbage i stor stil.

Sponsoreret indhold