Efter Tristan Thompsons utroskab: Maralee Nichols viser sønnen frem
I starten af december sidste år kunne flere medier beskrive, hvordan den 31-årige basketballspiller Tristan Thompson var blevet far for tredje gang.
Det var dog ikke Khloé Kardashian, der var moren, men i stedet den personlige træner Maralee Nichols, hvilket Thompson selv bekræftede en måned senere, efter han fik svar på faderskabstesten.
– Jeg beklager dybt overfor alle dem, jeg har såret eller skuffet – både privat og offentligt, lød det dengang fra ham.
Artiklen fortsætter under billedet
Tristan Thompson og Khloé Kardashian har været on og off ad flere omgange, men Kardashian gjorde det officielt slut, efter det stod klart, han var blevet far igen. Foto: MEGA
Siden kunne Maralee fortælle, at den lille dreng havde fået navnet Theo, og at det var den 1. december, han kom til verden.
Men udover det, er det ikke meget, som træneren har delt ud af livet som mor.
I forbindelse med påsken kunne hun dog søndag dele en række billeder af sig selv med den knap fem måneder gamle søn i sine arme, mens de sidder i matchende pyjamas.
Artiklen fortsætter under opslaget
Kommer helt tæt på
Den 14. april havde familien Kardashian endelig premiere på sin nye realityserie ”The Kardashians”, og allerede i første afsnit får seerne et indblik i Khloé og Tristans forhold.
De første optagelser fandt sted i efteråret sidste år, og her er det tydeligt, at parret forsøgte at finde ud af fungere sammen, men at de ikke umiddelbart kategoriserede sig selv som kærester på daværende tidspunkt.
Hvor meget seerne vil få et indblik i Tristans nyeste utroskab og ikke mindst nyeste skud på baby-stammen, det er endnu uvist.