Hollywood24. november 2021

Han vil være den nye James Bond

Skuespilleren Dwayne ”The Rock” Johnson vil være den næste Agent 007
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dwayne_johnson_2.jpg
 Foto: MEGA

Han er lige nu aktuel i de spritnye Netflix-film ”Red Notice”.

Her er han sammen med Ryan Reynolds hovedrolleindehaver i filmen, der handler om kunsttyveri på allerhøjeste klasse.

Men noget kunne tyde på, at han i fremtiden ikke ønsker at spille skurk.

I et interview med Esquire fortæller ”The Rock” nemlig, at han gerne vil være den næste James Bond.

Og hvis det sker, vil det ikke være første gang, at en i ”The Rocks” familie medvirker i en film om den populære Agent 007.

Hans bedstefar Peter Maivia spillede nemlig skurk i filmen ”You Only Live Twice” fra 1967.

- Ja, min bedstefar var en Bond-skurk. med Sean Connery. Meget, meget cool, og jeg vil gerne følge i hans fodspor og blive den næste Bond, siger Dwayne Johnson.

Men hvor bedstefaren tog sig af skurkerollen, så er det altså Sean Connery og rollen som James Bond, ”The Rock er interesseret i.

- Jeg ønsker ikke at være skurken. Man er man nødt til at spille Bond, lyder det i interviewet.

Da der endnu ikke er fundet en afløser for Daniel Craig, der har indspillet sin sidste film som James Bond, kan det da heller ikke udelukkes, at vi i fremtiden skal se ”The Rock” som den snedige Agent 007.

SE og HØR snakkede med David Dencik, som spiller skurk i den seneste ”James Bond”-film, og her faldt snakken på, hvem han tror, kan blive den næste Agent 007.

Han ville ikke komme med et navn. Men Dencik kom med sit bud på, hvilken type, han tror, de går efter at caste.

- Jeg tror, at casterne igen kommer til at gå efter en hvid britisk mand til rollen, lød det fra David Dencik.

Det er selvfølgelig ikke ligefrem kriterier, som Dwayne Johnson opfylder.

Men man skal aldrig sige aldrig, og nu har den tidligere wrestler i hvert fald indleveret sit kandidatur til den ikoniske rolle.

Sponsoreret indhold