"13 Reasons Why"-stjerne anklaget for mordforsøg
Ok, det her er virkelig en bizar sag!
"13 Reasons Why"-stjernen Ross Butler, 28, og to andre mænd er ifølge TMZ blevet anklaget for mordforsøg.
TMZ har fået aktindsigt i en række dokumenter i et søgsmål, hvor Kurt Cobains datters eksmand Isaiah Silva anklager Courtney Love for at have lagt en plan med en gruppe mænd, hvor de ville slå ham ihjel og stjæle Kurt Cobains guitar, som han fik i bodelingen efter skilsmissen fra Kurt Cobains datter, Frances Bean.
Ifølge eksmandens anklager brød Ross Butler, Sam Lufti, der er Britney Spears' tidligere manager, og privatdetektiven John Nazarian den 3. juni 2016 ind i hans hjem i West Hollywood.
I dokumenterne fremgår det, at de tre mænd "brød ind, røvede, angreb, forulempede ham seksuelt, kidnappede og forsøgte at myrde ham".
Derfor kommer der endnu en sæson af "13 Reasons Why"
Ifølge Silvas anklager trængte mændene ind i hans hus ved at udgive sig for at være politiet.
TMZ fortæller, at mændene tog ham i skridtet, og at de truede med at voldtage ham på skift.
Yderligere hævder Frances Beans eksmand, at hans mor også kom til skade ved episoden, og at Sam Lufti skulle have givet stoffer til både Courtney Love og Frances Bean.
Han kræver et ukendt beløb i erstatning.
Kurt Cobains datter slap for underholdsbidrag til grådig eksmand
Ross Butler kender godt nok Courtney Love, og han har endda haft hende med på den røde løber.
Artiklen fortsætter under billedet.
Courtney Love med Ross Butler til premiere på "13 Reasons Why" tilbage i marts 2017. Foto: All Over Press
- En af mine gode venner er hendes manager, har Butler engang fortalt magasinet Vulture.
- Jeg mødte ham gennem en fælles ven i L.A., og han sagde: "Hey, vil du møde Courtney Love?", og jeg sagde ja. Hun og jeg klikkede virkelig godt. Hun er super veluddannet, som et omvandrende leksikon. Hun besluttede sig bare for at beholde mig i sin omgangskreds og har været min mentor og storesøster lige siden, tilføjede han om det umage venskab.
Selena Gomez laver sang til "13 Reasons Why"
Den afdøde Nirvana-forsanger Kurt Cobains datter, Frances, måtte give afkald på sin fars ikoniske akustiske guitar for at komme hurtigst muligt ud af en bodeling efter et forfejlet, kuldsejlet ægteskab med eksmanden Isaiah Silva.
Det skriver PEOPLE.
Guitaren var den, hendes berømte far spillede på i sin MTV Unplugged-optræden i november 1993.
Et halvt år senere begik han selvmord blot 27 år gammel.
25-årige Frances, der er model og barn af Cobain og Courtney Love, giftede sig med Isaiah Silva i 2014 men blev skilt mindre end to år senere, efter et ægteskab, der aldrig skulle have været.
Og lige så længe ægteskabet varede, lige så længe varede slagsmålet i retten om, hvem der skulle have hvad med ud af ægteskabet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Frances og Isaiah da de endnu var gift. (Foto: All Over Press)
Frances havde ikke fået lavet en ægtepagt, og derfor gik Isaiah efter at få halvdelen af hendes formue - arven efter hendes far, der har en samlet værdi af 450 millioner dollars.
Men sådan gik det ikke.
Dommeren tilkendte Isaiah den ikoniske guitar, fordi han i retten hævdede, at han havde fået den i gave af Frances under ægteskabet. Frances benægtede hårdnakket at have foræret guitaren til eksmanden.
Men det var også det eneste han fik ud af det 21 måneder lange ægteskab.
Han havde krævet underholdsbidrag på 160.000 kroner om måneden, men det ville dommeren ikke høre tale om.
Artiklen fortsætter under billedet.
Frances på armen af sin mor sammen med far, Kurt Cobain. (Foto: All Over Press)
Isaiah kan dog med lidt godt købmandskab få flere millioner dollars for den berømte guitar.
Det hus, de købte sammen, får Frances lov at beholde, og Isaiah Silva skal også selv betale sine advokatregninger efter det langvarige slagsmål i retten.
Frances Bean Cobain er bevidst om, at mange trofaste Nirvana-fans vil blive vrede på hende for at give slip på guitaren.
- Men hun ville have Isaiah ud af sit liv for altid og ville videre med sit liv og ikke tilbringe al tiden i en retssal. Ydermere var hun også blot et år gammel, da hendes far begik selvmord, så hun har ikke nogen minder om guitaren, siger en kilde til TMZ.
Du kan se Kurt Cobains ikoniske guitar i videoen her: