6-årige Blue Ivy har sin egen personlige shopper og stylist
Når man er datter af to af verdens allerstørste stjerner, så er det vigtigt, at man har styr på sin stil.
Og det har Beyoncé og Jay-Z's datter, Blue Ivy, i hvert fald.
Faktisk har hun så godt styr på stilen, at hun både har sin egen stylist og personlige shopper.
Blue Ivys personlige stylist og shopper hedder Manuel A. Mendez, det skriver Women's Wear Daily.
Manuel har tidligere været assistent for Beyoncé, og det er ikke helt sikkert, hvornår han overtog jobbet som stylist for Blue Ivy.
På stylistens Instagram-profil kan man se flere af de ikoniske outfits, som han allerede har klædt Blue Ivy på i.
Artiklen fortsætter efter billederne
Blue Ivy har flere gang sat sine forældre på plads, når hun har været med dem til events ude i byen.
Til dette års Grammy Awards gik det viralt, at Blue Ivy forhindrede sine forældre i at klappe, mens sangeren Camila Cabello holdt tale.
Udover Blue Ivy har Beyoncé og Jay-Z også tvillingerne Sir og Rumi, der kom til verden sidste år.
Om de også får deres egen personlige shopper og stylist, når de bliver ældre, det må tiden vise.
Du kan se flere billeder af Blue Ivy i galleriet herunder