Billboard: 71-årige Cher stjal rampelyset – nærmest nøgen
Det kan godt være, at hun fyldte 71 år i lørdags.
Men den amerikanske sangerinde Cher ligner ikke én, der er godt oppe i pensionsalderen.
Søndag aften imponerede hun således alle, da hun optrådte ved det prestigefyldte Billboard Music Awards i Las Vegas.
Her optrådte den aldrende sangerinde med to af sine vel nok største hits gennem tiden: Sin sang ”Believe” fra 1998 og 1989-hittet ”If I Could Turn Back Time”.
Og foruden dét stadig at have en fantastisk stemme beviste Cher også, at hendes krop er i topform. Iført minimale outfits valsede Cher rundt på scenen.
Cher runder 70 år!
Du kan se alle billederne af Cher til Billboard Music Awards 2017 i galleriet nederst i artiklen.
Cher, med det borgerlige navn Cherilyn Sarkisian, begyndte sin musikkarriere helt tilbage i 1960’erne og udgav sit seneste album i 2013. Hun har gennem sin mangeårige karriere vundet et hav af priser – både inden for musik og skuespil.
I 1988 modtog hun blandt andet en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i filmen ”Lunefulde måne”.
Ved søndagens Billboard Music Awards kunne 71-årige Cher også forlade festen med en statuette under armen. Cher modtog således en Icon Award.
Cher: Datteren skifter køn
Cher: Syg i halsen
Den helt store vinder søndag aften blev superstjernen Drake.
Han hev hele 13 statuetter med hjem og slog dermed Adeles rekord som den mest vindende artist til Billboard Music Awards nogensinde. Drake vandt blandt andet i kategorierne årets artist, årets mandlige kunstner og årets rapalbum.
Du kan se billeder af Cher til Billboard Music Awards herunder: