Hollywood11. marts 2017

Adriana Lima er single igen

Den brasilianske "Victoria's Secret"-engel Adriana Lima er tilbage på singlemarkedet efter bruddet med kæresten Julian Edelman
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.5360017ip.jpg
 Foto: All Over

Supermodellen Adriana Lima er single igen. Den brasilianske "engel" er ikke længere sammen "New England Patriots"-fodboldspilleren Julian Edelman.

Det fortæller E!

De to stjerner skulle have slået op på grund af "modstridende skemaer".

Man kan da også godt forestille sig, at de to har nok at se til med deres forskellige karrierer. Lima og Edelman var meget private omkring deres forhold og blev aldrig set sammen på den røde løber.

Adriana og Julian har datet siden sidste sommer, men valgte altså for nyligt at gå fra hinanden. De har endnu ikke selv kommenteret bruddet, men udfra deres sociale medier ser de to stjerner ikke synderligt knuste ud.

Adriana Lima er verdenskendt for sin smukke figur, som også har skaffet hende jobbet som "Victoria's Secret Angel". Den 35-årige model er en af de mest ikoniske "angels" på catwalken til "Victoria's Secrets" fashionshow, der løber af stablen hvert år i november.

Lima gik første gang på den berømte catwalk som 18-årig og har siden været fast inventar i det ekstravagante show. I 2012 åbnede hun showet bare to måneder efter fødslen af sin anden datter.

Sponsoreret indhold