Al Pacino: Fløj tvillingerne en tur i Legoland

Normalt er det omgærdet med et massivt presseopbud og eksklusive hotelsuiter, når verdensstjerner som Al Pacino kommer på besøg i Danmark.
Men ikke i går. Her besøgte Hollywood-stjernen Legoland i Billund ganske inkognito. Og der var ikke mange af forlystelsesparken, der lagde mærke til den 69-årige "Godfather"-helt, da han trissede rundt med sine to børn, Anton og Olivia, og prøvede de mange forlystelser af.
Men svenske Johan Stenlund gjorde. Han genkendte ham på stemmen.
- Jeg stod sammen med min 10-årige søn i kø ved trafikskolen. Pludselig ringede telefonen bag mig, og jeg kunne høre en velkendt stemme. Da jeg vendte, så jeg, at det var Al Pacino, der stod og snakkede i telefon en halv meter bag mig, fortæller svenskeren til Ekstra Bladet.
- Han var utrolig venlig og samtidig meget anonym. Han ikke ligefrem en milliardær i sit tøj og gummisko, siger Johan Stenlund.
Al Pacino var fløjet til Billund i sin private jet og havde overnattet et ukendt sted, inden han sammen med ungerne brugte dagen i går i Billund. Den lille familie fløj videre ud af landet i går eftermiddags.