Hollywood15. februar 2016

Alle "Gilmore Girls"-kæresterne vender tilbage

Jess, Dean og Logan er med, når Netflix sender flere afsnit af den populære TV-serie "Gilmore Girls"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gilmore_girls.jpg
 Foto: All Over

I januar jublede fans af kultserien "Gilmore girls".

Serien, der handlede om mor og datter Lorelai og Rory, vender nemlig tilbage med helt nye afsnit på Netflix. Hvornår serien får premiere, vides endnu ikke, men udover Lauren Graham og Alexis Bledel, der har hovedrollerne, returnerer alle Rorys tre kærester også til produktionen. YES!

Fra 2000 til 2007 blev der optaget 154 afsnit, hvor Rory lagde ud med at date trofaste Dean. Sidenhen faldt hun pladask for lømlen Jess. I slutningen af serien var det rigmandssønnen Logan, der stjal Rorys hjerte. Den selvstændige kvinde endte dog med at satse på karrieren som journalist fremfor kærligheden.

Hvordan Rorys forhold til Dean, Jess og Logan bliver i de fire nye afsnit, må seerne vente i spænding med at finde ud af - indtil Netflix afslører, hvornår "Gilmore girls" igen får premiere.

Se galleriet med alle fyrene fra serien:

"Gilmore girls"

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_3.png
 SE og HØR

Sponsoreret indhold