Hollywood17. marts 2017

Tillykke! Amanda Seyfried er blevet gift

Amanda Seyfried blev gift ved et yderst hemmeligt bryllup i søndags. Det afslørede hendes mand Thomas Sadoski i går
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.21091867.jpg
 Foto: All Over

Amanda Seyfried svæver nok rundt på en kæmpestor lyserød sky lige for tiden.
Den 31-årige skuespillerinde venter sit første barn, og nu er hun også blevet gift med kæresten gennem et år, Thomas Sadoski.

Det afslørede den nygifte Thomas i går aftes i "The Late Late Show" med James Corden.

Brylluppet fandt sted i søndags, men var mere end sædvanligt intimt. Faktisk var de kun tre til festen.

- Vi stak bare af. Vi tog ud på landet med en giftefoged og bare os to og gjorde vores ting, sagde en lykkelig Sadoski.

Forelskelsen var bestemt heller ikke til at tage fejl af, da Thomas stolt viste sin vielsesring frem.

- Hun er den person, som jeg elsker, beundrer og respekterer mest i hele verden, sagde Sadoski med et smil malet fra det ene øre til det andet.

Brylluppet var lige så stille og roligt som parret ønskede sig, og efter vielsen tog turtelduerne deres hund med ud på en gåtur.
Det bliver dog nok en af de sidste gåture uden barnevogn, for Seyfried kan føde parrets første barn når som helst.

Noget som dog skræmmer den vordende far en smule.

- Jeg er mere begejstret for det, end jeg nogensine har været for noget andet i mit liv. Og jeg er også mere bange for det, end noget andet i hele mit liv, fortalte Thomas med et smil på læben.

Seyfried og Sadoskis forlovelse blev bekræftet tilbage i september, efter at "Dear John"-skuespillerinden blev set med en vielsesring på fingeren.

Stort tillykke til det nygifte par!

Du kan se klippet, hvor Thomas afslører detaljer om brylluppet i klippet herunder:

Sponsoreret indhold