Amy Winehouse begraves i dag
Amy Winehouses nærmeste familie og venner siger i dag farvel til den afdøde sangerinde, der blev fundet livløs i sit hjem lørdag eftermiddag.
Familien Winehouse er jøder, og ifølge jødisk skik skulle Amy have været begravet højst 24 timer efter sin død, men da den misbrugsplagede stjerne skulle obduceres, bliver det altså først i dag, at den britiske sanger stedes til hvile.
Læs også: Sådan døde Amy Winehouse
Prøverne fra obduktionen har endnu ikke givet svar på årsagen til den 27-årige kvindes død.
Der kan gå op til 4 uger, før der er svar på alle prøverne.
Politiet har dog oplyst, at "dødsfaldet ikke er omgærdet af mistænkelige omstændigheder". Det vil sige, der altså ikke er mistanke om, at der kan være sket en forbrydelse imod Amy Winehouse.
Læs også: Amy Winehouse døde alene
Familien vil ikke oplyse, hvor og hvornår bisættelsen af Amy Winehouse skal ske, da de ønsker en ceremoni kun for den nærmeste familie.