Angelina Jolie er jaloux på Amal Clooney
For tiden trækker Angelina Jolie, 43, mest negative overskrifter, fordi hun ligger i en bitter skilsmissestrid med Brad Pitt.
Og nu frygter "Maleficent"-stjernen for sit image.
Page Six kan fortælle, at Angelina Jolie er "vanvittigt jaloux" på Amal Clooney, der er George Clooneys kone.
Jolie føler angiveligt, at fru Clooney er ved at stjæle hendes image som "verdens mest prominente, glamourøse humanitære forkæmper".
- Angelina hader al den opmærksomhed, som Amal får - hun er smuk, hun er klog, hun er stilfuld, hun har en smuk familie, og hun laver vigtigt arbejde med menneskerettigheder, fortæller en kilde til Page Six.
Artiklen fortsætter under billedet.
Angelina Jolie besøgte i september 2017 FN i New York City for at sætte fokus på den globale flygtningekrise. Foto: All Over Press
Det gør angiveligt ondt værre, at Clooney-parret har taget Brad Pitts side i den bitre skilsmissestrid, så nu føler Jolie sig ekstra truet på det, hun er så kendt for: Nemlig hendes utrættelige kamp for flytgninge og krigsofre verden over.
- Sandheden er, at Amal slet ikke bekymrer sig om Angelina - hun fokuserer kun på sin familie og sit arbejde, lyder det fra insideren.
Artiklen fortsætter under billedet.
Her besøger Amal Clooney FN i New York City i marts 2017 for at sætte fokus på krigsforbrydelser. Foto: All Over Press
Angelina Jolie er mor til seks børn, hvoraf tre er adopterede, og hun rejser ofte med FN til verdens brændpunkter for at sætte fokus på diverse humanitære katastrofer.
Amal Clooney har tvillinger på lidt over et år, og hun er en af verdens mest førende menneskerettighedsadvokater.
George og Amal Clooney med tvillingerne Alexander og Ella. Foto: All Over Press