Angelina Jolie med trist indrømmelse: Føler sig ensom
LÆS OGSÅ: Har Angelina Jolie hapset en gift mand - igen? Flirter med rapperen Akala
Tre tidligere ægteskaber, seks børn og en stor karriere i Hollywood.
Der må være nok at se til for den 49-årige Angelina Jolie.
Alligevel indrømmer Oscar-vinderen, at hun meget nemt kan identificere sig med følelsen af at være ensom og alene.
Sådan lød det fra Jolie, da hun lørdag gæstede London for at gøre reklame for sin seneste film, "Maria", om den afdøde operastjerne Maria Callas.
Hun afslørede, at følelsen af at være “alene” var den egenskab, hun havde mest tilfælles med sangeren, der døde i 1977 med kun sit personale som nære venner. Det skriver The Sun.
- Jeg har mine børn, som jeg elsker, men som voksen er jeg ofte alene. Jeg tager mig selv i at identificere mig med den ensomhed og isolation, hun havde.
- Jeg har heller ikke helt fundet ud af, hvordan jeg skal leve livet på en måde, hvor jeg er alene, siger Angelina Jolie desuden og tilføjer:
- Måske føler mange kunstnere, at vi som personer befinder os i et åbent rum. Vi slår os ikke helt ned. Så det efterlader os nogle gange på en mærkelig måde.
"Maria", som er skrevet af "Peaky Blinders"-skaberen Steven Knight, er Angelina Jolies første film i mere end tre år.
Jolie har nemlig brugt meget af sin tid de seneste år på at være i krig med sin eksmand Brad Pitt.
En krig, der blandt andet har budt på en bitter forældremyndighedssag, anklager om fysisk vold og en kamp om deres engang fælles vinslot, Château Miraval, der befinder sig i Frankrig.
"Maria" har dansk premiere den 30. januar 2025.