Hollywood4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Angelina Pivarnick dropper forlovelsen: - Han var aldrig med for de rigtige grunde

Dramaet fortsætter i Jersey Shore-universet – og denne gang er det Angelina Pivarnick, der har trukket stikket på sit forhold
Ifølge Angelina Pivarnick var hendes forlovede kun sammen med hende, fordi han ville på tv.
Ifølge Angelina Pivarnick var hendes forlovede kun sammen med hende, fordi han ville på tv.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rygter om forlovelse: Renee Zellweger skjuler sin finger

I den seneste "Jersey Shore: Family Vacation"-genforening bekræftede den 38-årige realitystjerne Angelina Pivarnick, at hun og hendes forlovede, Vinny Tortorella, er gået fra hinanden.

Ifølge Angelina var det hans utroskab, der fik hende til at tage beslutningen.

- Vi filmer en ny sæson lige nu. Jeg fandt ud af, at han var mig utro, så…, siger hun i programmet med et skuldertræk.

En kommentar, der får realitykollegaen Jenni "JWoww" Farley til at kommentere:

- Lad os bare sige, at næste sæson bliver interessant.

Kun ude efter berømmelse

Angelina afslører, at hun efterhånden mistede troen på Vinnys intentioner i forholdet. Ifølge hende var han aldrig med for de rigtige grunde, men mere interesseret i den opmærksomhed, det kunne give ham.

Blandt andet blev hun mistænksom, da han pludselig havde fået en verificeret blå badge på Instagram – uden at fortælle hende det.

- Jeg vågnede en dag, og så havde han det bare. Jeg spurgte ham: ‘Hvorfor har du det?’ Det er alt sammen bullshit, siger hun og tilføjer:

- Han er en klatreabe, der bare ville på tv. Han var ligeglad med mig – det handlede kun om berømmelse.

Hun hævder også, at Vinnys mor og søster havde meldt ham til "The Bachelorette", og at han efter sigende også havde forsøgt at blive en del af "Jersey Shore" før deres forhold.

Skyder tilbage

Mens Angelina beskylder Vinny for utroskab og berømmelseshunger, har han ikke holdt sig tilbage med at give sin version af historien.

På Instagram har han delt en video, hvor han kalder påstanden om utroskab for "latterlig" og hævder, at det i virkeligheden var Angelina, der var den utro part.

"Jeg sov ved siden af min STØRSTE HATER og FJENDE gennem hele vores tid sammen," skriver han.

Vinny hævder, at han i november 2024 opdagede beviser på, at Angelina havde været ham utro med flere mænd – mens de lå og så film sammen på hendes telefon.

"På det tidspunkt var forholdet slut for mig. Det var allerede ovre. Jeg har ret til at komme videre og finde en kvinde, der respekterer og værdsætter mig".

Voldsomt skænderi

Forholdet mellem Angelina og Vinny har i lang tid været turbulent. Kort efter deres forlovelse i 2023 blev politiet kaldt til deres hjem efter en påstået konfrontation.

Angelina var tidligere gift med Chris Larangeira, men afsluttede sin skilsmisse, kort før hun sagde ja til Vinny.

Nu ser det ud til, at endnu et kapitel i hendes kærlighedsliv er lukket – men mon ikke Jersey Shore-kameraerne fanger resten af dramaet i den kommende sæson?

Sponsoreret indhold