Hollywood13. maj 2014

Anklager: Oscar Pistorius er psykisk syg

Kræver den mordsigtede sportsatlet undersøgt af psykiatere
Af af
Chefanklageren kræver, at den mordsigtede Bladerunner bliver undersøgt grundigt af en række psykiatere
Chefanklageren kræver, at den mordsigtede Bladerunner bliver undersøgt grundigt af en række psykiatere
 Foto: AOP




Chefanklageren i retssagen mod Oscar 'Bladerunner' Pistorius kræver nu, at den mordsigtede sportsstjerne bliver undersøgt af psykiatere. Det sker, efter en psykiater har fastslået, at Bladerunner - der skød og dræbte sin modelkæreste i februar sidste år - har haft så traumatiske oplevelser i sit 27 år lange liv, at han lider af angst.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius i gråd: Undskyld, jeg dræbte jeres datter
Chefanklager Gerrie Nel udtalte mandag fra sin plads i retsbygningen i Pretoria, at 'der ikke er andre muligheder' end at lade eksperter undersøge Oscar Pistorius' mentale tilstand.

Indtil videre har dommeren i den spektakulære retssag ikke taget stilling til, om sportsstjernens sind skal granskes.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/fc1ab0859ee34bdead48e4eb1e9bb819.jpg



Oscar Pistorius har flere gange brudt grædende sammen i retsbygningen i den Sydafrikanske by Pretoria (Foto: AOP)


Anmodningen kommer efter, at psykiateren Merryll Vorster mandag tog plads i vidneskranken for at give sin vurdering af, hvilket sind der gemmer sig bag den mordsigtede sportsstjerne. Merryll Vorster slog fra sin plads fast, at Oscar Pistorius har været udsat for flere traumatiske oplevelser, der har givet ham psykiske ar på sjælen. Det mest traumatiske var, da Oscar Pistorius i en alder af blot 11 måneder måtte undergå en dobbeltamputering af
sine ben, fordi han var født med misdannede ben.

- Han har været alt for ung til at forstå, hvad der skete. Ingen kunne trøste ham, fortalte pyskiateren Merryll Vorster.

LÆS OGSÅ: Oscar Pistorius: Jeg skreg 'skrid for helvede'
Også Oscar Pistorius' afdøde mor har ifølge psykiateren haft en negativ indvirkning på sporstjernen. Hendes trang til at sove med en pistol under hovedpuden har således 'øget Pistorius' mentale stresstilstand', lød det fra Merryll Vorster, der konkluderede, at Oscar Pistorius virker til at være en person, der ikke stoler på nogen og som hele tiden er på vagt.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e60ad0f603c7422f9a2af6366a2062bc.jpg



Oscar Pistorius tørrer næsen, mens han hører detaljerede beskrivelser af sin kærestes død (Foto: AOP)


Retssagen mod Bladerunner, som han kaldes grundet sine benproteser, begyndte 2. marts - og flere gange undervejs har retssagen måtte stoppes, fordi Oscar Pistorius brød sammen - enten på vidneskranken eller tilhørerpladsen. Han har grædt utallige gange, hulket og endda kastet op.

Men den sydafrikanske journalist Jani Allen kaldte i påsken alt dét for spil for galleriet.

- Oscar, jeg ser på dig, mens du jamrer og brækker dig i vidneskranken. Du repræsenterer virkeligt alt, hvad Vesten afskyr om hvide sydafrikanere, lyder det anklagende fra journalisten, der også har anklaget den 27-årige sportsstjerne for at have modtaget fået skuespiltræning i at græde.

LÆS OGSÅ: Nabo om Oscar Pistorius: Han skreg og var hysterisk

I et åbent brev, som hun sendte i påsken, hævdede journalisten, at Oscar Pistorius har fået hjælp af 'en nær ven' i, hvordan man græder, så han fremstod mere uskyldig under retssagen mod ham, der lige nu kører i den Sydafrikanske by Pretoria. Jani Allen beskrev i sit brev den vindende handicapløber som en 'falsk helt, der har forrådt folk og skuffet sine fans'.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6cd1e682c66f4875b4a9583b198a3f0f.jpg



Oscar Pistorius har stadig en skare af fans, der trofast venter på at ønske ham held og lykke hver dag uden for retslokalet. Her får han tilmed en buket blomster af en fan (Foto: AOP)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6c11122fdeff4db2af5a05e5f1c80951.jpg



Oscar Pistorius havde datet Reeva Steenkamp i et halvt års tid, inden han med fire skud dræbte hende natten til 14. februar 2013. Her ses model-kæresten sammen med et par delfiner (Foto: AOP)


Også den dræbte models mor, June Steenkamp, har anklaget Oscar Pistorius for at spille på sine følelser flere gange, når han hulkende brød sammen i retslokalet i Pretoria.

Oscar 'Bladerunner' Pistorius har indrømmet, at han skød og dræbte sin modelkæreste Reeva Steenkamp natten til den 14. februar 2013 i parrets hjem i den Sydafrikanske by Pretoria. Men selv hævder sportsstjernen, at han dræbte sin kæreste ved en fejl, fordi han forvekslede hende med en indbrudstyv.

Bladerunner risikerer fængsel på livstid, hvis han kendes skyldig i overlagt mord.

Sponsoreret indhold