Hollywood1. februar 2019

Gjorde ondt værre: Ariana Grande i EPISK tattoo-kiks

Måske skulle sangeren overveje at hyre en japansk korrekturlæser...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ariana-tattoo.jpg
 Foto: MEGA, Instagram / arianagrande

Du har nok hørt den klassiske skrækhistorie med, at nogen har fået, hvad de troede var en dybsindig tatovering med kinesiske tegn, og det så viste sig at være ren copy/paste fra den lokale kina-grill.

Det er dog ikke desto mindre det, der er sket for hitsangeren Ariana Grande, 25.

I anledning af at hun udgav singlen "7 Rings" fik den farvestrålende sanger en tatovering på sin håndflade.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/0_ariana-grande_1.jpg
 Foto: Instagram / arianagrande

Ariana Grandes oprindelige tatovering. Foto: Instagram story

Da sangeren postede et billede af sin nye tatovering på sin Instagram story, påpegede japanske fans, at tussen ikke betød "7 Rings", men "small barbecue grill" (en lille grill, red.).

Sangfuglen erkendte fejlen på Twitter og indrømmede, at hun havde glemt et symbol:

- Det gjorde fandens ondt, og huden strammer stadig. Jeg kunne ikke have overlevet endnu et symbol, skrev hun.

- Og så er jeg forresten kæmpe fan af små grille, tilføjede hun for at tage lidt pis på sig selv og situationen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/0_ariana-grande.jpg
 Foto: Instagram /arianagrande

Ariana Grande forsøgte at rette op på fejlen - men ak! Foto: Instagram story

Sangeren tilføjede efterfølgende det ekstra symbol samt et hjerte, men det ekstra symbol blev placeret forkert, og nu står der "small BBQ grill finger".

Må vi foreslå, at Ariana Grande holder sig helt væk fra tatovøren, indtil hun får styr på sit japanske?

Sponsoreret indhold