Læs også
Hollywood30. maj 2017
Ariana Grande vender tilbage til Manchester til megakoncert
En koncert for bombeofrene i Manchester samler Ariana Grande, Miley Cyrus, Take That, Coldplay og andre
Af Ritzau Fokus
Foto: All Over Press)
Den amerikanske sanger Ariana Grande, der optrådte i Manchester Arena, da en bombe dræbte 22 mennesker i sidste uge, vender søndag tilbage til byen for at give en koncert til ære for de døde og sårede.
Det oplyser BBC.
Med sig til koncerten vil Grande blandt andet have popstjernerne Justin Bieber, Miley Cyrus og de to bands Take That og Coldplay.
Koncerten vil blive afholdt på Old Traffords cricketbane.
Læs også
Ariana Grandes trommeslager afslører: Det skete der backstage
Efter sidste mandags bombeangreb aflyste Ariana Grande sin koncertturné. Hun skulle blandt andet have optrådt i Londons O2 Arena.
Læs også
Otte-årige Saffie kommer aldrig hjem
Der er plads til 50.000 ved koncerten i Manchester, der vil blive sendt på radio og tv af BBC.
Overskuddet vil gå til en nystiftet fond We Love Manchester, som skal hjælpe ofrene for sidste uges bombe.