Hollywood28. marts 2016

Arnold Schwarzenegger afslører: Ser frem til ‘Terminator 6’

Skuespilleren Arnold Schwarzenegger er helt sikker på, at der kommer endnu en film i rækken i ’Terminator’-serien.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4885481bl.jpg
 Foto: All Over

I det europæiske og i Asien var den seneste ”Terminator”-film - ”Terminator Genisys” et hit, mens den havde knap så stor succes i det amerikanske - og det har skabt tvivl, om der vil komme flere film. Oprindeligt var planen, at Terminator Genisys” skulle være den første i rækken af tre film, og der skulle også komme en TV-serie, men efter en lille fiasko var det usikkert, om Arnold Schwarzenegger igen kunne spille den ikoniske Terminator.

Nu har skuespilleren dog været ude og sige, at han skal i gang med at lave endnu en film. Det afslørede han nemlig, da han var på ”Weekend Today” på australske TV.

- Jeg ser frem til det. Det gør jeg virkelig, sagde Arnold Schwarzenegger, da han blev spurgt til endnu en film i rækken. Og man må gå ud fra, at han ikke ville have svaret på den måde, hvis der ikke var et nyt kapitel undervejs i sagaen om John og Sarah Connor, terminatorer og det berygtede Skynet, der vil sende verden i sænk.

Der er dog ingen tidshorisont på det kommende projekt længere - hvor man oprindeligt havde sat 19. maj 2017 som premieredato på ’Terminator 6’, og 29. juni 2018 til nummer syv. De datoer har filmselskabate Paramount nemlig lige så stille trukket tilbage igen. Så hvornår Arnold igen kan sige ”I will be back” vides ikke.

Sponsoreret indhold