Hollywood16. februar 2017

Se videoen: Ashton Kutcher grædefærdig

Ashton Kutcher var i går i Washington, for at tale om menneskehandel. Skuespilleren var tæt på at bryde sammen, da han fortalte om en lille pige, der blev misbrugt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ashton.png
 Foto: All Over

Ashton Kutcher er nok bedst kendt for sine skuespilpræstationer i film som "Dude, Where's my car?" eller "L.A. Gigolo".
Men faktisk har den 39-årige skuespiller også et helt andet job.

Kutcher er medstifter af organistationen "Thorn", som bygger software, der kan forhindre menneskehandel og børnepornografi.
Med organisationen "Thorn" menes det, at Kutcher har været med til at redde op imod 6000 ofre for menneskehandel, men Kutcher stopper ikke her.

I går var skuespilleren, og faren til to, i Washington for at tale for det amerikanske senats udenrigs komité om netop menneskehandel.
Her var det en tydeligt rørt Ashton Kutcher, der fortalte om hans arbejde i "Thorn"

- Jeg har set videomateriale, hvor en lille pige, der er samme alder som min egen, bliver voldtaget af en amerikansk mand, fortæller en grådkvalt Kutcher.

Billedet af den lille pige har forfulgt "That 70's Show"-skuespilleren, og han håber på, at hans organisation "Thorn", kan være med til at redde andre piger som hende.
Kutcher stiftede "Thorn" i 2009 sammen med sin ekskone Demi Moore, da de to stadig var sammen.
Demi Moore er stadig involveret i organistationen, selvom de to blev skilt i 2013.

Ashton Kutcher blev i 2015 gift med den smukke skuespillerinde Mila Kunis, som hans også har to døtre med.

Du kan se videoklippet med den grædefærdige Kutcher herunder:

Sponsoreret indhold