Hollywood5. februar 2015

Ashton Kutchers kæreste på Tinder

Der fulgte mange teknologiske udfordringer med, da Mila Kunis begyndte at date Ashton Kutcher
Ashton Kutcher og Mila Kunis har i dag et barn sammen
Ashton Kutcher og Mila Kunis har i dag et barn sammen
 Foto: All Over Press



Med et lille swipe med fingeren kan man "synes godt om" eller afvise potentielle flirts på dating-app'en Tinder.

Et lille swipe med et muligt kæmpe forretningspotentiale og det ville skuespilleren Ashton Kutcher gerne teste. For ved siden af skuespilleriet er Kutcher også forretningsmand, der gerne investerer i ny teknologi.

Men i stedet for selv at teste diverse dating-apps får han sin kæreste, skuespillerinden Mila Kunis, til at afprøve, om sådan en app skal swipes til højre eller venstre. Det fortæller kæresten selv til "Jimmy Kimmel Live!"

LÆS OGSÅ: Nybagt Ashton Kutcher: Nu er jeg en helt

- Folk henvender sig til ham hele tiden med nye app-idéer. Og da vi startede med at date hinanden, og Tinder ikke var helt så udbredt endnu, spurgte han mig, om jeg lige ville teste app'en, forklarer den 31-årige ukrainskfødte skuespillerinde og fortsætter:

- At swipe folk til højre og venstre - det er helt fantastisk. Det er den slags ting, jeg laver derhjemme. Han får mig hele tiden til at prøve alle mulige hjemmesider, siger Kunis i interviewet og røbede samtidig, at hun også har prøvet app'en Grindr, som er den homoseksuelle udgave af Tinder.

LÆS OGSÅ: Ashton Kutcher: - Mit barn er en mobil

Der er dog en app, som i den grad fik en dårlig anmeldelse af Kunis - app'en BellyBeats, der kan måle et fosters hjerteslag, og det var en dårlig oplevelse for den dengang gravide skuespillerinde.

LÆS OGSÅ: Ashton Kutcher: - Hold nu kæft, mand

- Man sætter en lille mikrofon om maven, og så burde man kunne høre sit barns hjerteslag - men medminde man ved, hvad man laver, kan man ikke høre hjerteslaget, og så panikker man, siger hun.

Privat er der dog ingen grund til at bruge Tinder for Kunis. I oktober blev Kutcher/Kunis-klanen nemlig udvidet med datteren Wyatt.

Mila Kunis er fra 5. februar aktuel i science fiction-filmen "Jupiter Ascending."

Sponsoreret indhold