Hollywood4. april 2018

Selvmordstruet: Austin Powers-stjerne tvangsindlagt

Austin Powers-stjernen 'Mini-Me' er blevet tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/austin-powers-stjerne-04042.jpg
 Foto: All Over Press

Austin Powers-stjernen 'Mini-Me' alias Verne Troyer er blevet tvangsindlagt, rapporterer flere amerikanske medier.

Det er sket efter en hændelse i skuespillerens hjem mandag aften.

Ifølge flere medier blev politiet alarmeret og tilkaldt til den 49-årige Verne Troyers hjem, da der var risiko for, at han ville begå selvmord.

Ifølge TMZ var det en af Verne Troyers venner der ringede til politiet og sagde, at Austin Powers stjernen var ekstremt ophidset, fuld og akut selvmordstruet.

Han blev kørt på hospitalet, hvor han blev indlagt med mistanke om alkoholforgiftning.

Senere blev han tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, da lægerne vurderede, at var til akut fare for sig selv.

Folkene bag Verne Troyer lagde tirsdag en opdatering om hans tilstand ud på hans Instagramkonto.

- Vi vil bede jer om at sende en venlig tanke til Verne og have ham med i jeres bønner. Han får den bedst mulige pleje, og lige nu har han brug for hvile. Han sætter stor pris på støtten fra familie, venner og fans verden over. Vi vil her løbende holde jer informeret om hans tilstand, skriver holdet bag skuespilleren, der har 328.000 følgere på Instagram og over 600.000 abonnenter på sin YouTube-kanal, som du kan se en smagsprøve på herunder.

Det er ikke første gang, at Verne Troyer har problemer på grund af et alt for stort alkoholforbrug.

I april sidste år lod han sig frivilligt indlægge på en afvænningsklinik. Han bekræftede selv indlæggelsen på instagram.

- Jeg har hørt fra en del bekymrede fans, så jeg vil gerne dele et meget personligt anliggende med jer. Som I ved, har jeg kæmpet med alkoholisme tidligere, og selv om det ikke er nogen nem kamp, så prøver jeg at modarbejde min afhængighed dag for dag. Jeg har fået behandling mod min alkoholisme den seneste uge, og senere i denne uge lader jeg mig indlægge på en afvænningsklinik for at få den hjælp, jeg behøver. Jeg vil gerne takke alle jer, der har støttet mig med varme og medfølelse. Det betyder alt for mig, skrev Verne Troyer i april sidste år.

https://imgix.seoghoer.dk/verne.jpg

Verne Troyer er blot 81 centimeter høj, så kælenavnet 'Mini-Me' er velvalgt. (Foto: All Over Press)

Tilbage i 2009 fortalte hans ekskone Genevieve Gallen om, hvordan stjernen i forholdet med hende havde så store problemer med spiritus, at han var ved at drikke sig selv ihjel.

- Lige efter vi havde mødt hinanden, var han ganske simpelt ved at slå sig selv ihjel. Med sprut. Jeg fik at vide, at han var blevet kørt på hospitalet, og da jeg ankom dertil, fandt jeg ham liggende smurt ind i sit eget bræk og sin egen afføring, afslørede den dengang 36 år gamle tidligere Playboy-model.

Ved en anden lejlighed kom hun ved et uheld til at låse sig ude af deres hus, og Verne Troyer var så plørehamrende fuld, at han ikke kunne rejse sig fra sin seng og komme ud og åbne døren. - Naboerne ringede efter politiet, og jeg overtalte dem til at bryde døren op. Efterfølgende krævede de at se Verne som bevis for, at det vitterligt var vores hjem, fortalte modellen om druk-episoden. Genevieve fandt ham i komalignende tilstand i soveværelset med hovedet ned i en pude, som han krammede helt vildt. Og hun kunne overhovedet ikke vække ham, så hun tog den 81 centimeter høje skuespiller inklusive pude og alting under armen, bar ham udenfor og viste ham til politiet. I 2003 stoppede Verne med at drikke, og året efter blev de to gift. Men kort efter brylluppet var han på sprutten igen, og skilsmissen kunne ikke undgås, og de blev både gift og sdkilt i 2004. Selv om han i dag er lidt af en YouTube-stjerne er Verne Troyer stadig bedst kendt for rollen som 'Mini-Me' i Austin Powers-filmen fra 1999, 'The Spy Who Shagged Me'.

Sponsoreret indhold