Forsvandt i fem år: Avril Lavigne var klar til at dø
Den canadiske sanger Avril Lavigne er tilbage med ny musik efter at have været væk fra musikscenen i hele fem år.
Årsagen til hendes mangeårige fravær var bestemt ikke frivillig – de sidste tre år har Avril Lavigne således kæmpet med alvorlig sygdom, efter hun blev ramt af den frygtede sygdom borrelia.
I et åbent brev til sine mange fans fortæller den 33-årige sanger, at kampen var så hård, at hun nærved havde givet op.
- Jeg havde accepteret døden og kunne mærke min krop lukke ned. Jeg følte, at jeg var ved at drukne, skriver Avril Lavigne i sit åbne brev, som hun har delt på sin hjemmeside.
Avril Lavigne begyndte at opleve flere uforklarlige symptomer i 2015, da hun var i Las Vegas for at fejre sin 30 års fødselsdag – men lægerne havde ikke held med at finde ud af, hvorfor hun følte sig træt, uoplagt og ude af stand til at klare hverdagsaktiviteter, hun tidligere have klaret med lethed.
Avril Lavigne afslører alvorlig sygdomsdiagnose
Artiklen fortsætter under billedet...
Avril Lavigne fotograferet med sin kæreste, milliardæren Phillip Sarofim. Foto: MEGA
Lægerne konkluderede, at hun led af kronisk træthed.
- Jeg kunne næsten ikke spise, og da jeg gik i poolen, måtte jeg efterfølgende ind og hvile i sengen, har hun tidligere fortalt.
- Jeg følte ikke, at jeg kunne trække vejret, jeg kunne ikke snakke og jeg kunne ikke bevæge mig – jeg troede, jeg var ved at dø.
I flere måneder opholdt sig i hjemmet i Ontario i håbet om, at hvile ville hjælpe. Men Avril Lavigne fik det gradvist værre og værre. Til sidst fandt lægerne dog frem til den rigtige årsag bag hendes bekymrende symptomer: Hun var ramt af fremskreden borrelia, en infektionssygdom der kan opstå som følge af et flåtbid.
Hun kom i behandling med skrappe antibiotikakure. Men sygdommen var alligevel så fremskreden, at hun har brugt tre år på at genvinde kræfterne.
19. september udkommer Avril Lavignes single ”Head Above Water”, som er en hyldestsang til hendes kamp mod borrelia. Og hun fortæller, at hun glæder sig til at fortælle verden om den kamp, hun har kæmpet de sidste tre år.
Desuden skriver hun, at hun har oprettet en fond, der skal skabe mere fokus på den frygtede sygdom.
Du kan se billeder af Avril Lavigne og hendes kæreste, milliardæren Phillip Sarofim, herunder: