HollywoodI går

Barnestjerne i problemer igen: Haley Joel Osment anholdt

Den amerikanske skuespiller Haley Joel Osment er endnu engang havnet i politiets søgelys
Haley Joel Osment er blevet anholdt.
Haley Joel Osment er blevet anholdt.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fans undrer sig: Er Bella Hadid gravid?

Haley Joel Osment, der blev verdensberømt som barn i filmen "Den sjette sans", er nok en gang kommet i problemer med lovens lange arm.

Den nu 37-årige skuespiller blev anholdt den 8. april ved Mammoth Mountain Ski Area i Californien, hvor politiet rykkede ud efter en anmeldelse om en beruset skiløber. Det skriver TMZ.

Da betjentene ankom, blev Osment tilbageholdt og sigtet for både offentlig beruselse og besiddelse af det, der blev vurderet til at være euforiserende stoffer. Stoffer som efterfølgende er blevet sendt til analyse.

Osment blev løsladt kort efter anholdelsen, men sagen kan få et efterspil. Den lokale anklagemyndighed skal nemlig nu afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale.

Haley Joel Osment blev kendt efter sin medvirken i Bruce Willis-filmen "Den sjette sans".
Haley Joel Osment blev kendt efter sin medvirken i Bruce Willis-filmen "Den sjette sans".
 Foto: The Mega Agency

Ifølge TMZ kæmper skuespilleren med personlige problemer og har blandt andet mistet alt under den voldsomme Eaton-brand i januar.

Kilder tæt på Osment fortæller desuden, at han ikke har fået erstatning fra sit forsikringsselskab, hvilket har forværret situationen.

Det er ikke første gang, Osment er i problemer. I 2006 blev han dømt for spirituskørsel og besiddelse af marihuana, efter han kørte ind i en mur og kom alvorligt til skade. Han modtog dengang tre års prøvetid og blev sendt i alkoholbehandling.

Sponsoreret indhold