Hollywood22. marts 2015

Bear Grylls: Det vil jeg IKKE anbefale at spise

Den engelske overlevelses-ekspert Bear Grylls har indtaget en god del af ulækre kryp, kropsvæsker og døde dyr gennem tiden, men en enkelt kan faktisk bruges på en skovtur
Af af
Vildmarksmanden Bear Grylls opfordrer dig til at holde dig væk fra mange klamme ting - undtagen én
Vildmarksmanden Bear Grylls opfordrer dig til at holde dig væk fra mange klamme ting - undtagen én
 Foto: AOP



Bear Grylls, der er aktuel med programmet "Breaking Point", hvor han hjælper almindelige mennesker med at overkomme deres frygt, har en række gustne ting, han vil råde folk til at holde langt væk fra picnic-kurven.

- Jeg vil helt klart anbefale IKKE at drikke væsker fra en død kamel eller spise bjørne-lort og rotte-hjerne, siger den 40-årige engelske eventyrer, der er kendt for at overleve ude i naturen på et minimum af ressourcer, til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Overlevelses-ekspert: Jeg hader at gå i byen

Men selvom han fraråder lige den liste over - for de fleste mennesker - kvalmefremkaldende ting, har han dog en enkelt anbefaling, hvis man partout SKAL pakke en enkelt klam delikatesse til skovturen.

- Jeg kan RIGTIG meget anbefale stegte skorpioner, når man altså har kogt dem godt. De skal altså være virkelig brændt, så de er helt sorte, før de er gode, siger Bear Grylls.

Generelt kan overlevelses-vejlederen ikke se det interessante i den slags spise, som han da også kommer med en erkendelse omkring til SE og HØR:

LÆS OGSÅ: Folk vil huske mig for at drikke mit eget tis

- Sagen er, at der ikke er noget overlevelsesmad, der virkelig smager godt. Når folk siger, at det smager som kylling, så tænker jeg, hvor de får deres kyllinger fra?

Bear Grylls har gennem flere programmer på Discovery Channel vist, hvordan det er muligt at overleve under barske og golde omstændigheder i vildmarken uden særlig mange hjælpemidler til rådighed.

LÆS OGSÅ: Vild video: Se Zac Efron spise orme

I de forskellige programmer fra "Man vs. Wild" og "Running Wild" har man for eksempel set ham holde varmen ved at overnatte i kadaveret fra en kamel og drikke sit eget tis for ikke at dehydrere.

I "Running Wild" har han taget kendisser som skuespillerne Zac Efron og Channing Tatum med på overlevelsestur for at lære dem bedre at kende samtidig med, at de fik rykket deres grænser.

I aften kl 21.00 på Discovery Channel er den tidligere engelske soldat igen ude i den ufremkommelige natur, når han tager almindelige mennesker med ud på eventyr for at overvinde deres frygt i næste afsnit i serien "Breaking Point".

Sponsoreret indhold