Hollywood3. marts 2025

Bebe Rexha har taget på, og det er hendes følgere ikke bange for udpege: Hun ligner en, der har spist Lizzo

Den amerikanske sangerinde Bebe Rexha er kølig, når det kommer til det hårde kommentarer fra sine mange følgere
Bebe Rexha har fået flere former, og det er hun altså ligeglad med.
Bebe Rexha har fået flere former, og det er hun altså ligeglad med.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bebe Rexha i tårer over Lufthansa-ansat: Truet for at tale albansk

"Du ligner en, der har spist Lizzo."

Internettet er ikke just et sted, man skal opholde sig, hvis man på den mindste måde er sart. Det er der dog ikke noget, der tyder på, at den 35-årige sangerinde Bebe Rexha er.

En af hendes mere kontante og ærlige følgere har nemlig for nyligt meddelt hende, at hun har taget så meget på, at hun nu kunne gå for en, der har indtaget et andet menneske.

Det har fået Bebe Rexha til at reagere i en video, som hun har delt på TikTok, hvor hun slår fast, at hun er noget nær ligeglad.

- For det første, jeg er upåvirket. For det andet, jeg ved godt, at jeg har taget på i vægt, siger "Me, Myself & I"-sangerinden.

- Jeg har været igennem meget, men jeg vil ikke have, at nogen har ondt af mig. Jeg føler mig stærkere end nogensinde.

Opslaget på TikTok kommer, efter Bebe Rexha var gået live på sin Instagram, og det var altså her, at en ukærlig spøgefugl havde skrevet, at hun "ligner Marilyn Monroe, hvis hun havde spist Lizzo".

Rexha præciserer på TikTok, at hun ikke ønskede at nedgøre Lizzo, der selv har gennemgået et større vægttab på det seneste.

Bebe Rexha har fået flere former, og det er hun altså ligeglad med.
Bebe Rexha har fået flere former, og det er hun altså ligeglad med.
 Foto: Valdrin Xhemaj/Reuters/Ritzau Scanpix

Sangerinde har adskillige gange sat ord på sit svære forhold til sin egen krop og udseende.

I 2023 afslørede hun, at hun lider af PCOS, hvilket er en del af årsagen til, at hun med egne ord har det svært med vægten.

- Jeg kæmper helt klart med min vægt, og jeg kæmper med den måde, jeg ser ud på, og det har været hårdt for mig, sagde hun forrige år.

Se hele Bebe Rexhas TikTok-video her:

Sponsoreret indhold