Officielt: Ben Affleck er blevet single
Det er endegyldigt slut mellem Ben Affleck og hans kæreste gennem et år, Lindsay Shookus.
Det skriver E!Online.
Ifølge E!Online så skete bruddet for to-tre uger siden. De to har valgt stadig at være venner, selvom de altså ikke længere er kærester.
Rygterne om parrets brud tog til, da Ben i weekenden blev spottet med Playboy-modellen Shauna Sexton.
Ben og Lindsay er desuden ikke blevet spottet sammen den seneste måned.
Samtidig med at bruddet mellem de to bliver officielt, har Lindsay Shookus slettet sin Instagram-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet
Ben og Lindsay mens de stadig var lykkelige sammen. (Foto: All Over Press)
I Lindsay Shookus havde Ben Affleck ellers fundet den ro, som han havde brug for, efter han havde et år, hvor der blev vendt op og ned på hans liv.
Ben Afflecks 2017 var nemlig fyldt med forandringer. Ikke nok med, at han lod sig indlægge frivilligt på en afvænningsklinik, så blev han også officielt skilt fra Jennifer Garner.
Selvom Ben og Jennifer altså officielt blev skilt sidste år, så er de stadig sammen om deres tre børn, Violet, Seraphina og Samuel.
Derfor har Ben også købt et hus, der er lige ved siden af Jennifers, ligesom at parret stadig kan ses sammen til familiearrangementer.
Jennifer Garner var også ved Bens side, da han valgte at indskrive sig på en afvænningsklinik i starten af 2017.
- Jeg har færdiggjort behandling for mit alkoholmisbrug. Noget jeg har kæmpet med tidligere, og vil fortsætte med at kæmpe med, skrev han på Facebook i marts sidste år.
- Jeg vil leve mit liv fuldt ud og være den bedste far, jeg kan være. Jeg vil have mine børn skal vide, at der ikke er nogen skam i at bede om hjælp, når du har brug for det. Jeg er heldig at have familie og venner, inklusiv min Jennifer, der har støttet mig og taget sig af vores børn, mens jeg har gjort det arbejde, som jeg havde sat mig for, skrev Ben også i sin opdatering.
Se flere billeder af Ben og Lindsay i galleriet herunder