CHOK! Ben Affleck ligner hulemand
LOS ANGELES/SE og HØR: Skægget gror, patterne vokser og kalorierne ryger indenbords.
Skuespilleren Ben Aflleck, 42, ligner slet ikke sig selv. Skægget får bare lov at stå, og vommen vokser gevaldigt. Det stod klart forleden, da Ben tog ungerne med på Farmer's Market i Los Angeles efter en tur i kirke.
Det er måske heller ikke så sært, at Affleck ser lettere hærget ud. I starten af juli krævede hans kone Jennifer Garner, 42, skilsmisse, fordi Ben havde haft en affære med deres barnepige, Christine Ouzounian på blot 29 år. Hele sommeren fyldte Christine og Ben alt i amerikanske medier.
Det blev dog ikke til meget mere end en affære, og Christine gik efter sigende kun efter Ben på grund af hans stjernestatus og pengene. Kort efter affæren blev opdaget, fik Christine en agent i Hollywood og gik benhårdt efter at blive reality-stjerne i USA.
Nu er Affleck så helt alene. Og det ses tydeligt.