Hollywood5. oktober 2018

Ben Affleck med første ord efter rehab

Ben Affleck: - Jeg kæmper for min familie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ben-affleck-05102018.jpg
 Foto: Mega

Det er snart halvanden måned siden, at snart-ekshustruen Jennifer Garner fik indlagt Ben Affleck til alkoholafvænning, efter at stjernen var gået helt ned og sad og drak alene derhjemme.

Og Ben Affleck udtaler sig nu for første gang offentligt efter at have gennemført et 40 dage langt afvænningsprogram.

Det sker i et opslag på Instagram torsdag.

- I denne uge har jeg afsluttet et 40 dage langt alkoholafvænningsprogram på en klinik, og jeg fortsætter med at være tilknyttet klinikken som ambulant patient.

- Den støtte, jeg har hået fra familie, kolleger og fans, betyder mere for mig, end jeg er i stand til at udtrykke med ord. Det har givet styrke til at tale med andre om min sygdom.

- At kæmpe mod afhængighed af enhver art er en livslang og meget svær kamp. Derfor er man aldrig færdigbehandlet. Det er en forpligtelse, der varer hele livet.

- Jeg kæmper for mig selv og min familie. Så mange mennesker har rakt ud til mig på sociale medier og har fortalt om deres egne livsforløb med afhængighed. Til de mennesker vil jeg gerne sige 'tak'. Jeres styrke er inspirerende og støtter mig i en grad, jeg ikke troede muligt. Det hjælper mig at vide, at jeg ikke er alene. Og som jeg skal minde mig selv om, så er det et tegn på mod og ikke fiasko og svaghed at række ud efter andre, når man har et problem.

- Med stor ydmyghed fortsætter jeg med at tage imod hjælp fra så mange mennesker, og jeg er taknemmelig for alle dem, der er der for mig.

- Jeg håber, at jeg med tiden kan blive et godt forbillede for andre, der kæmper, slutter Affleck sit indlæg.

46-årige Ben Affleck, der har tre børn med Jennifer Garner, har kæmpet med sit alkoholmisbrug tidligere.

Han blev blandt andet indlagt til afvænning i 2001 et par måneder efter premieren på storfilmen"Pearl Harbor."

Og i marts sidste år skrev han på facebook om, hvordan han igen havde været på afvænning. - Jeg har færdiggjort behandling for mit alkoholmisbrug. Noget jeg har kæmpet med tidligere, og vil fortsætte med at kæmpe med, skriver han på Facebook. - Jeg vil leve mit liv fuldt ud og være den bedste far, jeg kan være. Jeg vil have mine børn skal vide, at der ikke er nogen skam i at bede om hjælp, når du har brug for det, skriver Ben. - Jeg er heldig at have familie og venner, inklusiv min Jennifer, der har støttet mig og taget sig af vores børn, mens jeg har gjort det arbejde, som jeg havde sat mig for, skrev han på facebook.
Ben Affleck og Jennifer Garner afslørede ders planer om at blive skilt helt tilbage i 2015 efter 10 års ægteskab. De har børnene Violet på 12, Seraphina på 9 og seksårige Samuel. De er endnu ikke blevet formelt skilt, selv om Ben har haft flere kærester i tiden efter Jennifer, men ifølge Us Weekly har Jennifer Garner netop sendt skilsmissepapirerne til en dommer for at sætte fart i processen.

Sponsoreret indhold