Hollywood15. juni 2015

Benedict Cumberbatch er blevet far

Sammen med konen Sophie Hunter er “Sherlock”-stjernen blevet forældre til en lille smuk dreng
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/benedict_cumberbatch_sophie_hunter_aop.jpg
 All Over Press

Først startede de som venner, så blev de kærester og forlovet og efterfølgende gift på valentinsdag, og nu har Benedict Cumberbatch og Sophie Hunter udvidet familien med fødslen af deres lille Cumber-baby.

Det meddeler repræsentanter på vegne af den 38-årige skuespiller og den 37-årige teaterdirektør over for BBC.

- Parret er glade for at kunne annoncere fødslen af deres smukke søn. Vi beder venligst alle om at respektere familiens privatliv i de næste dyrebare uger, lyder den korte besked.

Parret tilføjer ikke yderligere om familieforøgelsen, men tilbage i maj fortalte den Oscar-nominerede skuespiller, at han glædede sig til sit livs rolle som far.

- Jeg er så spændt på at møde mit barn, og det bliver en kæmpe del af mit liv, og også den vigtigste rolle i mit liv, sagde britiske Cumberbatch til ET Canada og tilføjede:

- Jeg mener, at børn beriger ens liv - de begrænser det ikke. De giver dig inspiration og dybde i forståelsen af meningen med livet, og hvorfor vi egentligt er på jorden, lød det fra skuespilleren med den karakteristiske, elegante stemme.

[node:aller-related-content]

Cumberbatch og Hunter mødte hinanden under indspilningerne til filmen "Burlesque Fairytales" i 2009, men blev først kærester nogle år senere, hvorefter de annoncerede deres forlovelse i en notits i avisen The Times.

Den universitetsuddannede skuespiller slog for alvor igennem med sin rolle som detektiven Sherlock Holmes i tv-serien "Sherlock" og har siden fået en dedikeret fanskare, der kalder sig selv for "Cumberbitches".

Ud over sin nyeste rolle som far er den Emmy-vindende skuespiller også netop blevet slået til ridder af det britiske kongehus for sit enestående bidrag til film- og teaterverdenen og for sit engagement i velgørenhed.

Sponsoreret indhold