Hollywood15. november 2016

“Beverly Hills 90210”-stjernerne genforenet – kan du kende dem?

Der blev krammet og hygget, da stort set alle stjerner fra 90’er-hitserien ”Beverly Hills 90210” i weekenden blev genforenet til en gensynsfest i Chicago. Se alle billederne her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bev2.jpg
 (Foto: Instagram)

De var sammen nærmest hver dag – og blev på rekordtid hinandens bedste venner.

Gensynsglæden var derfor ikke til at tage fejl af, da Kelly, Brandon, Dylan, Steve, Andrea, Noah, Donna og farmand Jim (m.fl.) i weekenden genså hinanden i samlet flok for første gang mange år.

Skuespillerne fra 90’er-hitserien mødte hinanden i Chicago i forbindelse med en såkaldt REWindCon, hvor de svarede på spørgsmål fra mange af deres fans.

Du kan se flere billeder af stjernerne i galleriet nederst i artiklen.

- På en måde er dette ligeså cool for os, som det er for jer. For det er som at gense en familie igen. Selvfølgelig har vi været venner gennem alle årene, men vi har ikke set hinanden i samme rum i mange år. Det er nyt for os, lød det begejstret fra Donna – alias Tori Spelling – ifølge News.

Desværre måtte vennerne fra postnummer 90210 undvære en særlig ven: Brenda, spillet af Shannen Doherty, deltog ikke i arrangementet på grund af den brystkræft, hun fik diagnosticeret sidste år.

Men vennerne havde bestemt deres skuespilkollega i tankerne under arrangementet i Chicago.

Luke Perry, der spillede hendes kæreste Dylan i serien, fortalte publikum, at de ”sendte masser af kærlighed” til Shannen Doherty midt i hendes livs kamp.

- Ingen af os er her i dag uden Shannen. Hun har været igennem meget, lød det blandt andet fra Luke Perry, der tilføjede, at han synes, det er en skam, at Shannen Doherty igennem årene har fået meget høvl for sin medvirken i serien. Blandt andet har skuespilleren fået meget kritik for at have været svær at arbejde sammen med, og det skulle eftersigende også være årsagen til, at hun blev skrevet ud af serien.

- Hun bærer en meget stor del af ansvaret for, at serien blev så succesfuld. Hun har lært mig meget. Jeg er glad for, at hun var min partner. Hun gjorde et fantastisk stykke arbejde med sin rolle, fortalte Luke Perry videre.

Også Kelly Taylor – spillet af Jennie Garth – hyldede sin skuespilkollega. På Instagram delte skuespillerinden således et billede og en hyldest til kræftramte Shannen Doherty.

- Til min sjælesøster Shannen Doherty – den stærkeste kvinde, jeg nogensinde har kendt. Før følte jeg mig truet af din viljestyrke, i dag beundrer jeg den. Du har lært mig at tale åben og ikke være bange for min udstråling. Jeg er så taknemmelig for at være venner med dig. Særligt "den gamle mig". Det bedste venter stadig derude for os på denne sindssyge rejse. Jeg elsker dig, skevJennie Garth i en rørende besked, som hun forleden delte på sin Instagram-profil.

Beskeden har Shannen Doherty også selv valgt at dele på sin profil. Her takker hun for sin venindes støtte.

- Jeg er så stolt af dette venskab og den gensidige respekt og beundring, vi har for hinanden.

Du kan se flere billeder af ”Beverly Hills 90210”-stjernerne i galleriet herunder:

Beverly Hills-stjernerne i dag (galleri fra 2016)

Sponsoreret indhold