Beyoncé taler endelig ud om slagsmål
Der var ikke andet en larmende tavshed fra både sangerinden Beyoncé, hendes mand, rapperen Jay Z, og Beyoncés søster, Solange Knowles, efter en video, hvor Solange angriber Jay Z i en elevator, blev lækket til pressen.
Familien har dog tilsyneladende fået nok af spekulationerne i medierne og udtaler sig nu for første gang om episoden.
- Jay og Solange tager begge ansvar for episoden. De står begge ved deres roller i den private sag, som har fået lov til at udspille sig i offentligheden. De har begge undskyldt til hinanden, og vi er kommet videre som familie, siger stjernerne i en pressemeddelelse til AP ifølge People Magazine.
Læs også: GÆT EN KENDIS-CAMELTOE
Det er dog fortsat svært at blive klog på, hvad der rent faktisk udløste skænderiet, da familien, som det eneste, afviser påstandene om, at Solange Knowles var meget beruset.
Jay Z, Beyoncé og lillesøster Solange forlader Mets Gala efter det voldsomme skænderi i elevatoren forleden. (Foto: Allover)
- Alle familier har problemer, og vi er ikke anderledes. Vi elsker hinanden og er først og fremmest en familie. Vi har lagt det bag os og håber, at alle andre vil gøre det samme, afslutter familien.
Læs også: LILLESØSTER ANGREB BEYONCÉS MAND
Videoen, hvor Solange Knowles angriber svogeren Jay Z med knytnæver og spidse hæle, blev lækket til offentligheden mandag aften dansk tid. Overfaldet skete på luksushotellet "The Standard" i New York efter modegallaen på The Metropolitan Museum of Art.
Rachel Roy er modedesigner og ville, efter hvad flere kilder fortæller, rigtig gerne tæt på Jay Z. Det brød Solange sig ikke om. (Foto: Allover)
I følge flere amerikanske medier var grunden, at Jay-Z var lige lovlig meget interesseret i modedesigneren Rachel Roy ved Mets Gala i New York, og stjernen havde ikke just afvist mode-damen. Og det skulle have været dette, der fik lillesøster Solange til at fare op.
Læs også: MONICA LEWINSKY TIL BEYONCÉ: BILL CLINTON KOM PÅ MIN KJOLE
- Rachel var lidt for tæt på Jay, og det brød hverken Solange eller Beyonce sig om, skriver New York Daily News.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Ovenfor ses den ekstreme video, hvor lillesøster Solange går amok på sin svoger i en elevator.